HOVEDFAG
Mountainbike
Fart, teknik og masser af frisk luft. Hop på mountainbiken, og tag med ud på Fyns bedste spor, hvor vi udfordrer os selv, lærer nye teknikker og jagter det gode flow!
Find flowet på sporet
Mountainbike handler om at kunne læse terrænet og reagere på det, der kommer. En stejl opkørsel. Et skarpt sving. En teknisk nedkørsel. Rødder, sten og ujævnt terræn.
Du lærer at bruge kroppen og cyklen sammen, så du får mere kontrol, bedre balance og større sikkerhed på sporet. Vi arbejder blandt andet med:
- Køreteknik og kropsposition
- Opkørsler, nedkørsler og sving
- Balance og kontrol
- Forskellige kørestile og teknikker
- Træning, kondition og fysisk form
- Vedligeholdelse af cyklen og dens tekniske dele
Der bliver plads til både at presse pulsen op og til bare at finde flowet og nyde turen gennem skoven.
Fyn er vores legeplads
Noget af det særlige ved faget er, at vi ikke bliver på skolens område. Hver fredag læsser vi mountainbikes og grej i bussen og kører ud for at opleve nye spor.
Vi skal udforske forskellige typer terræn og spor på Fyn, så du kommer til at opleve, hvordan underlaget, landskabet og udfordringerne ændrer sig fra sted til sted.
Det betyder også, at du får masser af oplevelser uden for skolen – og en hel del kilometer i benene.
Praktisk information
Du behøver ikke eje en mountainbike
Du skal ikke ud og investere i en dyr cykel for at være med.
Du låner både mountainbike og hjelm på skolen, så udstyret er på plads, når vi tager afsted. Du skal derfor bare møde op med tøj, der kan tåle lidt mudder, og lysten til at komme ud på sporet.
For at kunne passe skolens mountainbikes skal du være minimum 165 cm høj.
Hvem er faget for?
Mountainbike er for dig, der elsker at være aktiv, gerne vil udfordre dig selv og har lyst til at opleve naturen fra cykelsadlen.
Du behøver ikke være erfaren mountainbiker. Måske har du aldrig kørt på et rigtigt MTB-spor før, eller måske har du allerede godt styr på både hop, berms og tekniske nedkørsler. Uanset niveau er der mulighed for at udvikle dine færdigheder og blive en bedre rytter.
Det vigtigste er, at du har lyst til at cykle, lære og have det sjovt undervejs.
Bemærk: Mountainbikefaget tilbydes ikke i januar, februar og marts.
Undervisere på faget
Maria Larsen-Rasmussen
Maria er fuld af energi og elsker at udfordre sig selv og andre gennem sport. Hun er passioneret cykelentusiast og eksperimenterer gerne i køkkenet – især med nærende og velsmagende plantebaseret mad.
Fag
Måske du også kan lide
A-FAG
SPORT
A-FAG
SPORT
Sport er for dig, der vil fordybe dig i idræt og fællesskab, sammen med eksperter på hvert deres felt.
- Krop og motion
- Fællesskab
- Allround idræt
- Glæden ved bevægelse
B-FAG
MMA – Mixed Martial Arts
B-FAG
MMA – Mixed Martial Arts
MMA er for dig, der vil udfordre dig selv fysisk og samtidig lære at samarbejde med andre.
- Kampsport
- Cardio
- Styrketræning
- Gruppedynamik og samarbejde
A-FAG
WorldCampNordfyn
A-FAG
WorldCampNordfyn
WorldCampNordfyn er for dig, der har lyst til at kigge ud i verden for at finde løsninger på udfordringerne omkring dig.
- Aktivt medborgerskab
- Bæredygtig udvikling
- Kreativitet i social og politisk forandring
- Gruppedynamik og samarbejde
A-FAG
Menneske & Læring
A-FAG
Menneske & Læring
Menneske og Læring er for dig, der er nysgerrig på formidling, fortælling og kommunikation.
- Formidling
- Præsentationsteknik
- Kommunikation
- Idéhistorie
C-FAG
Personal Leadership
C-FAG
Personal Leadership
Personal Leadership er for dig, der ønsker at lede dig selv eller andre på en åben og respektfuld måde.
- Personlig udvikling
- Ledelse
- Empati