Praktisk information
Find svar på dine praktiske spørgsmål om Nordfyns Højskole
Vi har samlet en række forskellig information her på siden - hvad er en højskole, hvad koster et højskoleophold og hvordan bor man på en højskole? Du er også altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Overblik
Find svar på dine spørgsmål omkring
FAQ
Find svar på nogle af de mest stillede spørgsmål
Hvis ikke du finder svarene på dine spørgsmål her, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive en mail
Højskolen er en "slow world" - et frirum, hvor du gennem mødet med højskolens unikke fællesskab har mulighed for at udvikle dig, opdage nye sider af dig selv og samtidig få oplevelser og venner for livet. Vi får ofte spørgsmålet "hvad er en højskole", og det forstår vi godt, for en højskole er ikke som andre skoler! Her en en afslappet atmosfære, højt til loftet og et internationalt udsyn. Nordfyns Højskole er en almen højskole med rødder i den danske grundtvigianisme, men også med inspiration fra Japan, som Nordfyns Højskole har tætte relationer til.
På Nordfyns Højskole koster det 1.650 kroner om ugen at gå på højskole, hvis du bor på dobbeltværelse med bad på gangen. Vil du have eget bad, er højskole-prisen 1.950 kroner om ugen. Et højskoleophold på Nordfyns Højskole varer enten 25 uger, 12 uger eller 13 uger. Udover ugeprisen kommer et indmeldelsesgebyr på 1.000 kroner, og skal du på studietur skal du medregne en pris på 5.000 kroner.
Læs mere om priser på et højskoleophold her.
Før du kommer til højskolen skal du vælge et A- og et B-fag. Det vil blive dine hovedfag i løbet af dit højskoleophold. Du kan skifte dine fag undervejs, for os er det vigtigste, at du bruger dit ophold her på det fag, du brænder mest for (det kræver dog, at der er plads på det fag, du gerne vil skifte til). Når du skal vælge dine fag hjemmefra, er det for, at vi kan være sikre på, at vi har plads på de hold, du melder dig på. Udover hovedfagene har du også valgfag (C- og D-fag), som du vælger, når du kommer på skolen.
Læs mere om skema om undervisning herSom med alt andet på Nordfyns Højskole er mangfoldigheden i højskole-elevernes alder meget stor. Du kan begynde det semester hvor du fylder 18 år, og vi har som princip ikke nogen aldersgrænse - alle aldre er velkomne! Det er dog typisk unge omkring 20 år, der går på højskolen.
Et typisk elevhold er mellem 65 og 85 elever.
På højskolen bor du med oftest med en roomie. Vi har også værelser, hvor du bor med to andre. I nogle tilfælde kan det arrangeres, at du bor alene, men der skal du kontakte kontoret og snakke med dem. Du bor på værelse med personer af samme køn, men på gange med alle køn.
Find kontaktoplysningerne herDu skal tænke på højskolen som dit hjem under dit ophold. Derfor skal du have lidt af det hele med, så du kan klare dig til hverdag og fest i al slags vejr. Før du skal starte sender vi et brev med praktiske informationer. Du kan med fordel tjekke dit pas og være sikker på, at det er gyldigt, hvis du skal på studietur eller være frivillig med WorldCamp.
Nordfyns Højskole ligger ca. 3 kilometer fra Bogense, hvor du både finder dagligvarebutikker, apotek, gågade, men også et lækkert havnemiljø og badestrand.
Udforsk området mere herSom udgangspunkt er svaret nej. Som højskole er vores undervisning ikke baseret på lektier eller karakterer, når det er sagt kan vi ikke altid styre, at lysten til at arbejde videre ikke breder sig uden for undervisningstimerne.
På Nordfyns Højskole vil du have undervisningsfri på helligdage. Her sørger enten nogle af lærerne eller eleverne sammen for fællesaktiviteter, ligesom i weekenderne. I de normale "skoleferier" (fx. vinterferie og efterårsferie) er der helt normal undervisning på højskolen.
Vores søde og dygtige køkken på højskolen serverer altid et vegetarisk alternativ til måltiderne og hvis du har andre hensyn til din kost, så vil de også meget gerne imødekomme dem. For at gøre det nemmere for dem, kan du skrive det som kommentar til din tilmelding.
Det er tilladt at få besøg på højskolen, men det skal foregå i weekenderne udenfor undervisningen. Ved overnattende gæster skal det aftales med skolen inden med henblik på betaling mm.
Weekenderne er din tid, medmindre der forgår et event du skal deltage i (fx. Folkemøde, stafet for livet, Klimafolkemødet eller andet). Der er normalt planlagt aktiviteter af enten lærer eller elever, du kan deltage i, men du kan også vælge at fordybe dig i en bog eller den nye sæson af din yndlingsserie. Du må altså også gerne tage hjem, men vi råder dig til, at give weekenderne på højskole en chance.
Opdag mere om Nordfyns Højskole
Kom og besøg os og mærk stemningen, nærværet og magien i fællesskabet på egen krop
At tage på Højskole gav mig muligheden for at stoppe op, lytte til mit hjerte og opdage at glæden for mig ligger i at følge mit eget tempo. Jeg håber at fremtidige elever, er klar til at nyde nuet og nærværet på skolen, og de samtaler de får med nye venner og sig selv på Nordfyns Højskole.
-Azusa Kawaguchi

