Anna Stoyanova
WorldCampNordfyn
Nordfyns Højskole
Skolen er en almen højskole med rødder i både det Grundtvigske og Japan. Vi har fokus på muligheden for at skabe, udvikle og opdage forandring i fællesskab med andre. Det særlige ved Nordfyns Højskole er følelsen af at blive en del af en tæt og mangfoldig familie.
At give sig hen til fællesskabet og de fælles oplevelser er magisk. De små og store stunder sammen, mødet med nye mennesker og kulturer, tanker og ideer. Stemningen, der opstår, når jeg bliver til os.
Anna Stoyanova
WorldCampNordfyn
Deniz Sert
Forår 2021
Der er et godt fællesskab her. F.eks. hver gang der er en, der har fødselsdag, forbereder vi en lille fejring af fødselsdagsbarnet, hvor vi indsamler hilsner fra elever, lærere og ansatte. Vi synger fødselsdagssang, bager kage, måske en karaoke night eller fødselsdagsfest.
Jenny Luong
Efterår 2020
For mig repræsenterer Nordfyns Højskole forskellighed. Der er plads til alle uanset alder, nationalitet, uddannelsesniveau, handicap og hvilke udfordringer du står med i livet. Der er meget åbenhed både blandt lærere og elever. Det er behageligt og rart at være her. Jeg har aldrig prøvet før at føle mig som en del af noget så hurtigt.
Ezekiel Gachara
Forår 2019
Nordfyns gav mig meget mere end ord kan beskrive. Den gav mig en familie, da min egen var langt væk. Jeg lærte at håndtere situationer på en anderledes måde og hvordan man bor sammen med mange mennesker med forskellig kulturel baggrund og sprog. For at nyde højskole til fulde, er du nødt til at give dig selv fri til verden og til at lære nye ting.