Beredskabsplan
Beredskabsplan for COVID-19 håndtering på korte kurser afholdt på Nordfyns Højskole
Herunder følger beredskabsplan for håndtering af COVID-19 på Nordfyns Højskole, herunder procedure for pressekontakt og procedure for håndteringen af positive COVID-19 test, hhv quick-test og PCR test. Al ansvar for håndteringen af COVID-19 på skolen er i sidste ende ledelsens.
Pressekontakt/-håndtering
Al kontakt til presse vedrørende håndtering af COVID-19 på Nordfyns Højskole skal gå gennem forstander Thomas Trier. Alle ansatte, bestyrrelse, elever og kursister skal rette henvendelser til Thomas og ikke komme med egne udtalelser
Thomas Trier, Forstander: 24 42 78 88, thomas@nordfyns.nu
Procedurer ved mistanke om elever og ansatte med COVID-19
Handleplan ved mistanke om COVID-19 ved kursist eller kursuspersonale
Hvis en kursist eller kursuspersonale har symptomer på COVID-19, skal vedkommende tage hjem med det samme.
- kontakt ledelsen på Nordfyns Højskole
- kursisten skal hjemsendes så hurtigt som muligt. Vedkommende skal kontakte egen læge med det samme med henblik på test - vedkommende har pligt til at videregive resultat med det samme til ledelsen på Nordfyns Højskole
- Nære relationer til denne kursist skal informeres og opspores. Kursister der har været i kontakt skal være opmærksomme på symptomudvikling og ligeledes særligt opmærksom på hygiejne og afstand.
Håndtering ved påvist COVID-19 på Højskolen
Procedure ved positiv Quick-test af kursist eller kursuspersonale
Hvis en kursist eller kursuspersonale tester positiv i Quick-test skal ledelsen sikre følgende:
- Nordfyns Højskole underrettes om den positive test
- Kursisten sendes straks til PCR-test, for bekræftelse af positiv-test.
- Alle kursister fra familiegruppen isoleres på værelserne, samme gælder for ansatte, der har været tæt på eleven (Forstander og kursusledelsen tager i samarbejde med køkkenet ansvar for organisering af bakkeservering, om nødvendigt)
- Hvis en ansat kører kursisten til test gøres dette i skolens bus, med eleven bagerst i bussen. Masker skal være de medicinsk godkendte papirmasker.
- Herefter sendes kursisten i isolation på eget værelse eller hjemme.
Procedure ved positiv PCR-test/påvist COVID-19 hos kursist eller kursuspersonale
Hvis en kursist på Nordfyns Højskole får påvist COVID-19 skal ledelsen sikre følgende:
- Nordfyns Højskole underrettes og han kontakter styrelsen for patientsikkerhed
- Hvis kursisten, der har testet positiv, ikke allerede befinder sig hjemme i isolation, skal kursisten hjemsendes straks.
- Alle kursusdeltagere, frivillige og personale på alle skolens igangværende kurser sendes hjem og til test. Alle kursister, frivillige og personale har pligt til at informere højskolen ved positiv test.
- Hele skolen rengøres og afsprittes grundigt ved påvist COVID-19 udbrud
Ansvar for håndteringen
Højskolens ledelse og kursusansvarlig har ansvar for håndteringen, herunder infektionshygiejniske tiltag som isolation, brug af værnemidler, rengøring mv.