Sigrid Nyholm Porse
WorldCampNordfyn
A-fag
Ønsker du at udforske verden og finde løsninger på globale udfordringer og det, der foregår omkring os? WorldCampNordfyn er faget for dig, der drømmer om at engagere dig i samfundet og samarbejde med andre unge fra hele kloden. Gennem debat, kreativitet og fordybelse får du nyt udsyn og ny indsigt i den globaliserede verden.
Grundlag
Fundamentet for alt, hvad vi laver på faget, er civilt engagement. Vi har alle en stemme, der skal høres og et ansvar for at bidrage til fællesskabet – men samtidig har vi også et ansvar for at tage ved lære af den mangfoldighed, vi møder i verden, for at lytte og udvide vores horisont. På WorldCampNordfyn reflekterer vi over samfundet omkring os, og vi arbejder med at gøre dine inputs, din energi og måske dine frustrationer til handling – handling som skaber forandring i samfundet.
Faget i stikord
Gør dine idéer til handling
Det betyder, at du skal arbejde med projektudvikling og med at gøre dine idéer til handling. Du vil deltage i oplæg og debatter, hvor du får større viden om kulturer, demokrati, bæredygtig udvikling og internationale relationer. Du bliver introduceret til metoder og teorier om idéudvikling, brainstorming og projektledelse og -udvikling, og vi tager på besøg hos spændende mennesker og organisationer, der vækker refleksion og inspiration. I løbet af semestret vil vi på WorldCampNordfyn sammen skabe forskellige selvvalgte projekter fra bunden - f.eks. i form af kampagner, events, happenings eller noget helt andet, I finder på. Det vigtigste er, at det skaber handling, forandring og at det er noget, I brænder for.
På WorldCampNordfyn vil du opleve, hvordan du kan handle lokalt ved at tænke globalt. Det er erfaringer, der rækker langt ud over din tid på højskolen og som vil klæde dig på til bedre at kunne forstå, præge og udfordre det samfund, du lever i.
Sigrid Nyholm Porse
WorldCampNordfyn
Underviser
Lærke Bruhn Elming
Nordfyns Højskole er et frirum med plads til at udforske det ukendte, få udvidet sine horisonter, blive klogere på sig selv og se verden fra nye perspektiver i fællesskab med andre.
Mads Kruse
Mads er uddannet antropolog. Mads har i mange år engageret sig i klimabevægelsen og arbejdet aktivt med at finde løsninger på klimatiske udfordringer. Mads brænder især for at skabe bevidsthed om handlingsmuligheder, der kan styrke vores samfund.
Louise Sølling Mortensen
Louise er friluftentusiast, eventyrer og dedikeret klimaforkæmper. Louise har en bachelor i Sociologi og en kandidat i Human Security, med fokus på community building og unges adgang til og involvering i demokratiet.
Fag
B-fag
B-fag
Hvordan er tidens strømninger et udtryk for den udvikling vi ser i verden og hvordan skal vi forholde os til det?
A-fag
A-fag
Climate Action er for dig, der ønsker konkrete værktøjer til klimahandling og til at leve et grønnere og mere bæredygtigt ...
B-fag
B-fag
Natur og Kajak er for dig, der elsker at udforske friluftslivet til lands og til vands.
B-fag
B-fag
Personal Leadership er for dig, der ønsker at lede dig selv eller andre på en åben og respektfuld måde.
A-fag
A-fag
Menneske og Læring er for dig, der er nysgerrig på formidling, fortælling og evt. lærergerningen.
OPDAG MERE OM NORDFYNS HØJSKOLE
At tage på Højskole gav mig muligheden for at stoppe op, lytte til mit hjerte og opdage at glæden for mig ligger i at følge mit eget tempo. Jeg håber at fremtidige elever, er klar til at nyde nuet og nærværet på skolen, og de samtaler de får med nye venner og sig selv på Nordfyns Højskole. -Azusa Kawaguchi