HOVEDFAG
Tekstil & Håndarbejde
Tekstil & Håndarbejde er et kreativt og bæredygtigt fag, hvor vi går tilbage til håndværkets rødder. Du lærer at skabe tøj og tekstiler helt fra bunden – fra rå uld til færdigt værk – med fokus på genbrug, langsom mode og historiske teknikker. Undervejs arbejder vi med en bred vifte af teknikker og udtryksformer, og vi afslutter med et fælles tekstilt kunstværk. Faget er for både begyndere og øvede, og du får både færdigheder, fællesskab og stof til eftertanke med dig videre.

Håndarbejde med mening
I faget Tekstil & Håndarbejde går vi helt tilbage til rødderne af tekstilhåndværket og stiller skarpt på tøjproduktionens rytme.
Vi sætter tempoet ned og stiller spørgsmål ved den måde, vi forbruger og fremstiller tøj på i dag. I stedet arbejder vi praktisk og reflekteret med, hvordan håndarbejde og bæredygtighed kan gå hånd i hånd – og hvordan dine egne hænder kan skabe noget, der er både smukt, funktionelt og meningsfuldt.
Craftivism og fællesskab
Undervisningen er praktisk, eksperimenterende og samtalebaseret. Vi bruger det kreative som springbræt til at udtrykke holdninger og skabe samtale.
Faget er for alle: dig, der aldrig har haft et strikketøj i hånden, og dig, der allerede elsker håndarbejde og gerne vil lære mere. Vi tager udgangspunkt i dine hænder og din nysgerrighed, og du får mulighed for at lære en bred vifte af teknikker, som du kan bruge i dit eget tempo og på din egen måde.

Hvad får du med dig?
- Konkrete færdigheder inden for tekstil og håndarbejde
- Viden om tekstilproduktion, traditioner og bæredygtighed
- Evnen til at reparere og skabe nyt af gammelt
- Et fællesskab omkring fordybelse, håndværk og kreativitet
Som afslutning skaber vi i fællesskab et kunstværk, hvor alle bidrager med deres eget stykke tekstil – en kollektiv kommentar til den verden, vi lever i.

Underviser
Underviseren på Tekstil & Håndarbejde er

Lærke Bruhn Elming
Lærke er nysgerrig på verden og elsker at dykke dybt ned i emner, der får os til at reflektere – og handle. Hun fordyber sig også i kreative sysler og er ekspert i at tæmme en garnnøgle og forvandle det glemte eller bortkastede til noget smukt.
Fag
Måske du også kan lide

B-Fag
Keramik
B-Fag
Keramik
På Keramik får du ler mellem hænderne og mulighed for at fordybe dig i unikke kreationer.

Valgfag
Smykker
Valgfag
Smykker
I valgfaget smykker får du tid og mulighed for selv at gå på opdagelse i tilblivelsen af forskellige smykker og egne smykk...

Valgfag
Strik
Valgfag
Strik
Vær kreativ med garn, lær nye strikketeknikker og fordyb dig i hjemmestrikkede projekter
OPDAG MERE OM NORDFYNS HØJSKOLE
Kom og besøg os og mærk stemningen, nærværet og magien i fællesskabet på egen krop
At tage på Højskole gav mig muligheden for at stoppe op, lytte til mit hjerte og opdage at glæden for mig ligger i at følge mit eget tempo. Jeg håber at fremtidige elever, er klar til at nyde nuet og nærværet på skolen, og de samtaler de får med nye venner og sig selv på Nordfyns Højskole. -Azusa Kawaguchi
