Kursus status:
Kurset er udsolgt
Hvis du ønsker at komme på venteliste kan du skrive til os på kontor@nordfyns.nu
Patchworkkurser
Patchwork uge 47
16/11 – 22/11 2025.
En hel uge med mulighed for at fordybe sig i patchwork på alle mulige måder. Teori og praktiske opgaver kombineret med hygge og fællesskab med andre patchworkinteresserede. Hver morgen mødes kursisterne til spændende morgensamlinger og i løbet af ugen er der kulturaften og højskoleaften samt en ekskursion. En eller flere af højskolens faste undervisere sørger for, at du ud over den lærerige patchworkundervisning bliver udfordret med spændende fortællinger, debat, fællessang med mere. I uge 47 udbydes der et spor med en dygtig og erfaren patchworkunderviser.
Medbring
En detaljeret beskrivelse af undervisningsemnerne og materialeliste sendes ud ca. 4 uger før kursusstart.
Du skal medbringe din symaskine og instruktionsbog. Derudover almindeligt sygrej, lineal og skærekniv og en pude til bagdelen er også en god ide – man har mulighed for at sy rigtigt mange timer hver dag.
Som kursist har man mulighed for at være godt forberedt og kunne finde de rigtige materialer frem, når man har modtaget materialelisten. Gitte Andreasen har dog også altid det med, som skal bruges, så mangler du noget, kan det købes på stedet.
Underviser: Gitte Andreasen
Gitte er bankuddannet og startede i den finansielle verden i august 1970 og er der endnu.
Hun har ”altid” syet. Fra hun var en stor skolepige, har hun syet sit eget tøj, og for mange år siden begyndte hun med patchwork.
Hun har undervist på aftenskolerne i mange år og i 2010 udvidede de huset i Rødekro med 80m2, så der nu er både butik og undervisningslokale.
Gitte har undervist i et par år på Nordfyns Højskole og nyder det hver gang. Hun siger, det er utrolig dejligt at mødes med kursister, der bare har så megen lyst til at tilbringe rigtigt mange timer ved symaskinen og få frembragt nogle projekter, man kan få fornøjelse af.
Priser
Prisoversigt for opholdet
Dobbeltværelse med
wc/bad på værelset
5.050
DKK.
* Enkeltværelse med
wc/bad på værelset
5.950
DKK.
Specialkost (+200 kr. pr. uge) - Vegetarkost kræver ikke tillæg.
* Der er begrænset med enkeltværelser.
Indkvartering og sengetøj
- Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser med eget bad og toilet i stueplan.
- Sengetøj skal du selv have med. (kan tilkøbes for 150 kr. pr. uge)
I tilmeldingsformularen bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker. og evt. sengetøj.
Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.