Hvad er højskole?
Højskole er mange ting. Det er et samfund, hvor unge mennesker lærer, spiser og bor sammen. I følge Højskoleloven er højskolens formål at tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. For højskolen kan vi takke Grundtvig, der mente, at undervisningen ikke skulle bygges på bøger, men på det levende talte ord.