Kursus status:
UDSOLGT
Hvis du ønsker at komme på venteliste kan du skrive til os på kontor@nordfyns.nu
Patchworkkurser
Patchwork uge 46
09/11 – 15/11 2025.
En hel uge med mulighed for at fordybe sig i patchwork på alle mulige måder. Teori og praktiske opgaver kombineret med hygge og fællesskab med andre patchworkinteresserede. Hver morgen mødes kursisterne til spændende morgensamlinger og i løbet af ugen er der kulturaften og højskoleaften samt en ekskursion. En eller flere af højskolens faste undervisere sørger for, at du ud over den lærerige patchworkundervisning bliver udfordret med spændende fortællinger, debat, fællessang med mere. I uge 46 udbydes der ét spor med en dygtig og erfaren patchworkunderviser.
Medbring
Der vil nogle uger før afholdelse af kurset, blive tilsendt en oversigt med nogle af de konkrete ting der undervises i, så man har mulighed for at medbringe materialer med hjemme fra. Der vil også være mulighed for at købe stoffer, vat og tilbehør på kurset. På kurset skal der medbringes symaskine, almindeligt sygrej, lineal og skære.
Underviser: Pernille Ruskjær
Pernille er uddannet tekstilformidler ( bachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling) Hun har undervist i patchwork og quilt i mange år, på både aftenskoler, højskoler og foreninger, laver mønstre for ugeblade og magasiner og har sin egen webshop CPHquilt.dk
Pernillle syer selv, både på maskine og i hånden, og finder inspiration i gamle quilts og udfordres af at gøre disse til noget der kan bruges til noget nutidigt.
Undervisningsmiljøet vil være hyggeligt, og kursisterne vil sammen med Pernille, have mulighed for at blive inspireret og udfordret på det niveau som de ønsker.
Priser
Prisoversigt for opholdet
Dobbeltværelse med
wc/bad på værelset
5.050
DKK.
* Enkeltværelse med
wc/bad på værelset
5.950
DKK.
Specialkost (+200 kr. pr. uge) - Vegetarkost kræver ikke tillæg.
* Der er begrænset med enkeltværelser.
Indkvartering og sengetøj
- Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser med eget bad og toilet i stueplan.
- Sengetøj skal du selv have med. (kan tilkøbes for 150 kr. pr. uge)
I tilmeldingsformularen bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker. og evt. sengetøj.
Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.