Bæredygtighed på Nordfyns Højskole
På Nordfyns højskole forsøger vi at implementere bæredygtighed overalt i hverdagen. Få et par eksempler på hvordan her:
Bæredygtige råvarer og måltider
Måltiderne på Nordfyns er både planlagt efter sundhed og økologi, og vi bestræber os altid på at undgå madspild. Når det er sagt, skal det selvfølgelig ikke udelukke, at det også smager skidegodt - for det gør det!
Vi producerer så vidt muligt det meste selv. Dvs. at vi sylter, laver marmelade fra bunden, bager og snitter, så hver dag byder på nye spændende retter fra bunden. Ofte vil maden også være vegetarisk eller pesketarisk, for at skåne klimaet og miljøet.
Er der særlige hensyn vi skal tage til din kost, eller har du lyst til at vide mere om, hvordan vi laver vores mad på Nordfyns Højskole? - så kan du læse mere om vores måltider og køkken her.
Rejser med fokus på mindre miljøbelastning
Vores rejser er også planlagt ud fra en bæredygtig grundtanke. Formålet med rejserne er altid at opnå en forståelse for de problemstillinger, der findes forskellige steder og globalt i verden. Ofte vil disse problemstillinger handle om klima. Så vidt muligt rejser vi altid med bus, og rejses der længere væk, er det missionen at få rejsens formål til at veje op for flyveturen. På Nordfyns Højskole mener vi, at det er vigtigt at komme ud i verden og møde de problemstillinger, der findes derude. Læs mere om vores studieture her.
Personlig bæredygtighed
På Nordfyns Højskole opfordrer vi til personlig bæredygtighed ikke mindst gennem fagene, men også gennem vores faciliteter, som du frit kan bruge udenfor undervisningen. På Nordfyns Højskole har du mulighed for at plante dine egne råvarer i vores køkkenhave og i vores freeshop kan du både afgive dit eget tøj og genbruge tøj fra andre elever på højskolen.
Vidste du: Med vores solceller sørger vi desuden for, at dit energiforbrug også er bæredygtigt!
Tag undervisning i bæredygtighed på Nordfyns
På Nordfyns har vi en række forskellige fag, der med forskellige vinkler og fremgangsmåder berør bæredygtighed på en løsningsorienteret måde.
1. Climate action
Climate action er et A-fag på højskolen. Det er til dig, der har lyst til at beskæftige dig med klimakrisen politisk, samt debattere og snakke strategi i forhold til, hvordan vi kommer den til livs. Hovedfokus er en konstruktiv tilgang og nysgerrighed. Stil spørgsmål og opsøg selv svarene og lær om, hvilke politiske ting og tiltag, der spiller ind i en bæredygtig fremtid, for eksempel bæredygtigt byggeri, økologi og dyreliv. Læs mere om faget her.
2. Praktisk bæredygtighed
Praktisk bæredygtighed er et B-fag på højskolen. Her lærer du om bæredygtighed i praksis. Du skal ud og rode i jorden, men du skal også undersøge forskellige teoretiske problemstillinger indenfor bæredygtighed. Faget tager dig med rundt i hele landet og viser dig forskellige sider af praktisk bæredygtighed. Læs mere om faget her.
3. Haven
Haven er et valgfag på højskolen. Faget handler om økologi og landbrug. Faget foregår udendørs og du skal have jord under neglene. Du får en indsigt i planternes liv og deres betydning for biodiversiteten. Du får også en indsigt i økologiske råvarer. Læs mere om faget her,
4. DIY
DIY er et valgfag på højskolen. Her skal du bruge dine hænder! Det er langt bedre for kloden at kunne bygge selv, fremfor at købe nyt hele tiden. På DIY lærer du om kreative løsninger og at dyrke og bygge forskellige projekter selv. Læs mere om faget her.
Bliv en del af et bæredygtigt miljø - Kontakt os i dag!
Har du lyst til at se vores faciliteter, er du velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en uforpligtende snak.
Du kan også ringe til os på 64813280 eller sende en mail til kontor@nordfyns.nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!