Studietur
Europa roadtrip og Polen
På denne studietur skal vi udforske et land, der står på fremtidens dørtærskel blandt døre, der leder i meget forskellige retninger. Vi skal opsøge de polske stemmer og møde folk, der engagerer sig i, hvilken retning samfundet skal tage. På vejen dertil, vil vi udforske andre steder i Europa.
Undervejs skal vi besøge tre af Polens nordlige perler: Gdańsk, Poznań og Wrocław. Hver af dem fortæller sin egen historie om et land i forandring – og om en kultur, der både værner om traditioner og samtidig kigger markant fremad. I Gdańsk mærker man straks historiens vingesus. Byen, der blev nærmest jævnet med jorden under 2. verdenskrig, er rejst som en farverig og levende havneby.
I Poznań træder vi ind i en af Polens mest dynamiske universitets- og iværksætterbyer. Den historiske gamle bydel står i skarp, men charmerende kontrast til de mange nye kulturhuse, tech-miljøer og grønne initiativer, der lige nu skyder frem. Poznań giver et blik ind i det unge, fremadstormende Polen, der både eksperimenterer, diskuterer og driver nye ideer frem.
Wrocław er kendt som et af Europas kulturelle knudepunkter, hvor kunst, arkitektur og minoritetshistorier flettes sammen på kryds og tværs. Her finder man de små ikoniske dværg-statuer overalt i gadebilledet, men også et væld af festivaler, caféer og progressive kulturmiljøer, der giver byen en helt særlig atmosfære.
Sammen tegner de tre byer et billede af Polens mange lag: historien og en moderne fremtid.