Sommerhøjskole 2019

søndag den 14. juli – lørdag den 20. juli 2019

En eventyrlig uge på Nordfyns Højskole.

En gang for længe, længe siden kom der en japaner til Danmark med en mission; han ville starte verdens bedste højskole, et sted hvor alle, høj som lav, kunne mødes og være lige…

Sådan begyndte Nordfyns Højskoles historie, og i den ånd vil vi i vores sommerkursus, i uge 29, dykke ned i eventyr og historie. Eventyr, som i bøgerne, i vores verden og i vores liv, vil være centrum for en eventyrlig uge fyldt med oplevelser, grin og nærvær.

Vi håber at du har lyst til at være en del af dette kapitel i Nordfyn Højskoles historie og at du har lyst til at deltage i både værksteder, udflugter og samvær.

UDFLUGTER OG OPLEVELSER

Traditionen tro tager vi til den gamle by i Odense. Her vil vi indånde historien fra gamle dage samt nyde teaterforestillingen ”Nattergalen”.

Vi skal også hygge os på Nordfyns Højskole og vi slutter selvfølgelig af med en stor fest fredag aften, hvor vi skal fejre den dejlige uge vi har haft sammen.

Værksteder

I løbet af ugen er der forskellige værksteder. Du kan selv vælge hvilket værksted du vil prøve kræfter med.

Måske vil du synge, cykle eller lave mad? Det er helt op til dig.

Læs mere om værkstederne herunder.

Blyant, pensler og maling. Hvordan fortælles et eventyr på lærred, og hvordan skabes der en stemning med farver, lys og skygge.

I dette værksted vil du få mulighed for at udfolde eventyret vir kreativitet, farver og fantasi.

”Mums, det smager som en drøm!!”. Dufte og smage kan vække følelser, minder og drømme i og alle.

På dette værksted vil du få mulighed for at være med til at lave skøn mad der får englene til at synge.

Musik byder op til sang og bevægelse. Musikken skaber stemninger og følelser. Musikken gør os i godt humør eller gør os melankolske.

På dette værksted vil du komme til at spille og synge, danse og hoppe til alt muligt musik.

I naturen findes der utallige muligheder for at udfolde og udfordre os selv. Vores krop og ånd vækkes i naturen og vi får lyst til at udforske og bevæge os.

Dette værksted vil give dig mulighed for at komme ud i naturen. Du vil blive udfordret til at bruge din krop gennem leg og motion og du vil få mulighed for at opleve eventyrlige stemninger i skovbunden og ved vandet. 

”… min cykel larmer ikke og bruger nul benzin, min cykel oser ikke som andre oliesvin!”

Spænd cykelhjelmen og snør skoene. På dette værksted bliver Nordfyn udforsket fra sadlen. Så hvis du finder dig godt tilpas på en cykel kan du her kommer rundt omkring og hører en masse historier om egnen fra gamle dage

Indkvartering

Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser fordelt på stueplan og første sal nogle med bad og toilet på gangen og andre med eget bad og toilet.

I tilmeldingsformularen bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker. Har du svært ved at gå på trapper og gerne vil bo i stueplan, bedes du også anføre dette.

Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.

Pris

Værelse med eget bad og toilet

Dobbeltværelse: 5.000 kr.

Enkeltværelse: 5.500 kr.

Værelse med bad og toilet på gang

Dobbeltværelse: 4.500 kr.

Enkeltværelse: 5.000 kr.

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

Tillæg:

På kurset er alle velkommen! Vi hylder mangfoldighed, men i nogle tilfælde oplever vi, at plejbehovene er større end det vi kan magte timemæssigt og økonomisk inden for vores normale praktiske støtte. Derfor vil vi på sommerkurset lægge et plejetillæg på 3000 kr. oveni uge-betalingen, når vi – efter aftale med elevens bosted – er blevet enige om, at eleven har brug for støtte.

Eksempler på støtte:

  • Bad
  • Tandbørstning
  • Komme i og af tøjet
  • Hjælp til spisning

Tilmelding

Du bedes udfylde tilmeldingsformularen via ansøg her knappen.

Kort efter du har afsendt tilmeldingsformularen, modtager du en bekræftelse på optagelse på det pågældende kursus samt betalingsoplysninger. Depositum på 1.000 kr. betales senest 14 dage efter, du har modtaget bekræftelsen, og det resterende beløb betales senest 6 uger før kurset.

Ved afmelding af kurset 6 uger før kursets start eller tidligere tilbagebetales det indbetalte beløb minus et administrationsgebyr på 500 kr..  Ved afmelding senere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb ikke.

Det er muligt at købe en afbestillingsforsikring ved Europæiske og andre forsikringsudbydere, der dækker afmelding af kurset ved akut sygdom og lignende. Vær opmærksom på at forsikringen skal tegnes senest samtidig med betaling af depositum.

Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på kontor@nordfyns.nu