Tilmeld dig

Lad os fejre nytår sammen

27/12 2020 – 02/01 2021

Nytårskursus Nordfyns Højskole

I den grønlandske myte ”Festens Gave” fortælles det, hvordan mennesket fik festens gave. Det afgørende i myten er, at festen ikke kommer af sig selv, og at vi kan glemme hvad festens sigte er: Nemlig en fejring af livet i fælleskab.

Vi vil derfor lære om nytår, håb, glæde, og længsel. Der vil være foredrag, som giver anledning til at tænke over året, der er gået, og hvad det nye år bringer. På vores nytårskursus vil vi fokusere på at spille musik og synge sange. Ud over et brag af en fest er det et kursus, hvor kursister kan samles om et nytår med refleksion, håb, eftertænksomhed, dybde, fælleskab og musik.

I folketroen var skellet mellem det gamle og det nye særlig farligt, og det var af stor betydning for, hvordan man forberedte sig på at passere tærsklen til det nye år.

Vi kommer med hver vores tradition, hver vores måde at gå ind i det nye år. På nytårskurset skaber vi sammen nogle indholdsrige dage, som gennem sang, værkstedssarbejde, fortælling, foredrag og samtaler leder op til Nytårsfesten.

​Undervejs mærker vi højskolestemningen med tid til samtale, morgensamling og gode historier.

Program for ugen

27.12:
Ankomst, indkvartering, kaffe og kage, velkomst og info om højskolen og kurset.

Aften: Sang og musik.

28.12:
Formiddag:
”En landsbydrengs dagbog” Fortælling om et liv i lokal- og regional-politik ved Carsten Abild.

Eftermiddag:
Værksteder:

  • Litteratur og digtning: Vi gennegår udvalgte klassikere i dansk litteratur
  • Skriveværksted: Har du lyst til at skrive? Mangler du nogle basale færdigheder? Her er chancen for et lynkursus
  • Motion og bevægelse: Hvorfor gør bevægelse os mennesker glade og giver ny energi? Vi prøver mange nye bevægelsesformer i praksis.
  • Tegning og maling: Drømmer du om at tegne og male? Eller blive bedre til det? Her er chancen for at lære de basale færdigheder, så du finder dit eget udtryk.

Aften: Vi viser klassiske film.

29.12:
Formiddag:
Nytårsfortsættere som personlig udvikling: Kan man bruge nytårsfortsættere? Hvordan? Oplæg, øvelser og videns- og erfaringsdeling.

Eftermiddag:
Værksteder

Aften:
Højskolesang

30.12:
Formiddag: Foredrag: Mit liv med Tante Andante – band med koncerter i hele verden, huse i 12 lande og ”skøre” aktiviteter ved forfatter Benedicte Riis.

Om Benedicte Riis:

Som ung lærer fik Benedicte ideen til at skabe et læringsmiljø hvor kreativitet og innovation var i højsæde, og det udviklede sig til TANTE ANDANTE organisationen. Værdierne var skandinaviske, men Benedicte havde projekter og Tante Andante Huse i 12 lande. Gennem 25 år arbejdede de med Tante Andante. Spillede med TANTE ANDANTE BAND, udgav CD og bøger, rejste og skrev artikler og organiserede økonomi, struktur, information og pr. Til sidst besluttede Benedicte at give lederskabet videre til næste generation, og begynde på nye eventyr, bøger og foredrag.

Benedicte købte en lille sejlbåd i Cape Town, kaldte den Tante Andante og krydsede Sydatlanten sammen med to unge gaster. De blev 2 år i Rio de Janeiro og blev beriget af musik og kultur…

Benedicte er hjemme i Danmark igen, hvor hun er startet et kinesisk eventyr med Nordfyns Højskole. Her er formålet at lære kinesere om dansk pædagogik igennem H. C. Andersens eventyr.

Du kan se mere om Benedicte på hendes hjemmeside: http://benedicteriis.dk/

Eftermiddag:
Værksteder.

31.12:
Formiddag:
H C Andersen på ”rejse” i Kina: Hvordan kan vi lære af H C Andersens eventyr? Vi hører om, hvordan kineserne lærer om almen dannelse og børnehavepædagogik. Hvordan kan danske erfaringer overføres til en helt anden tradition i Kina? Ved forstander Mogens Godballe.

Eftermiddag:
Hyggelige nytårsforberedelser. Vi pynter op, laver sketches og udvælger nytårssange. Vi pudser nytårsfortsætterne af.

Aften:
Fyrværkeri og fest. Efter dronningens nytårstale lægger vi op til et “nytårsknald” med dans, musik og festligheder til den årle morgen.

1.1:
Formiddag:
”Gå dig glad”- motionstur til Langesø.

Eftermiddag:
Sang og musik fra hele verden: Musikalsk rundtur med båd og guitar. Med Benedicte Riis.

Aften:
Afslutningsmiddag og hygge.

2.1:
Formiddag:
Sang, evaluering og afrejse.

Pris nytårskursus:

Dobbeltværelse: 4100 kr

Enkeltværelse: 4625 kr.

Tilkøb dobbeltværelse med eget bad og toilet: 500 kr pr deltager

Tilkøb af enkeltværelse med eget bad og toilet: 1500 kr. pr person

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

Rabat på jul og nytår

Du kan også vælge både at deltage i vores jule- og nytårskursus. Vi giver en god rabat, hvis du tager begge uger.

Pris for 2 ugers jule- og nytårskursus:

Dobbeltværelse: 6.500 kr

Enekltværelse: 7.000 kr.

Tilkøb dobbeltværelse med egen toilet og bad: 500 kr. pr. deltager

Tilkøb af enkeltværelse med eget bad og toilet: 1500 kr.

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

tilmelding:

Du tilmelder dig via dette link (åbner i nyt vindue)