Tilmeld dig

Mangfoldighed i en broget verden

Mangfoldighed i en broget verden08/03 – 14/03  2020

Højskoledage i samarbejde med Ældresagen Nordfyns.

Dette års tema er “Mangfoldighed i en broget verden”. Kurset veksler mellem foredrag, diskussioner og ekskursion.

Du kan se programmet på næste fane

En berigende uge

Du kan forvente en uge med spændende og aktuelle foredrag og højskolesange.

Derudover er der som altid vores berømte køkken, der sørger for lækker mad hele ugen igennem.

Programmet for ugen er følgende:

Søndag d. 8.3

Kl. 15.00 ankomst for kostelever – kaffe og kage

Kl. 19.00: Højskolesange og samvær

Mandag d. 9.3: 

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 09.00: Morgensamling

Kl. 09.30: Niels Ole Frederiksen: Genforeningskongen – Christian den 10. 

Christian den 10. og det danske kongehus var en vigtig brik i at få samlet det genvundne land ”Sønderjylland” og dets befolkning. Specielt blev han senere under den tyske besættelse nærmest et ikon og samlingspunkt for befolkningen.

Tidligere var han med sine handlinger under Påskekrisen i 1920 tæt på at afsætte sig selv og dermed få afskaffet det danske monarki

Kl. 12.00: frokost

Kl 13.30: Mette Kvist Jørgensen: Besøg hos indianerne i Andesbjergene:

Vi tager på rejse til Taquile-indianerne i Andesbjergene i Peru. Følg livet indefra og se hvordan de væver og strikker deres smukke dragter som de bærer hver eneste dag. Kvinderne væver, mændene strikker. Vi skal ind og fornemme livet på øerne. Indianerne nedstammer direkte fra Inka-indianerne. Livet leves i pagt med de mange Maya-traditioner trods mange års borgerkrig som har truet indianerne både fysisk og kulturelt.

Kl. 15.30: Kaffe og kage

Tirsdag d. 10.3:

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 09.00: Morgensamling

 kl 9.30: Foredrag Klaus Ebbesen:

”På to ben ud af Afrika” – menneskehedens historie

I dag findes der kun én slags mennesker, – os selv. I menneskehedens ca. 6 millioner lange udviklingshistorie har derimod eksisteret mindst 20 forskellige slags mennesker; mange levende side om side. I foredraget fortæller dr.phil. Klaus Ebbesen om abemenneskene (Australiphiticus) og de ældste menneskers liv og færden. Vi hører om de uddøde neanderthalere og ikke mindst om hvordan vor egen art, Homo sapiens, lærte at tænke og tale, udvandrede fra Østafrika og underlagde sig hele verden.

Vor viden om menneskets oprindelse af udvikling forøges hele tiden. I foredraget gør Klaus Ebbesen status over den nyeste forskning.

Kl. 12.00: Frokost

Kl 13.30: Jørn Buch: Danskhed:

”Brun sovs og frikadeller – dansk identitet i en globaliseret verden”. Foredraget giver en række bud på hvad danskhed er for en størrelse. Sproget ændrer sig og vore forestillinger om det danske ændrer sig.

Foredraget vil med udgangspunkt i kendte danskere søge at indkredse det særligt danske i verden der både er blevet større og mindre på samme tid.

Kl. 15.00: Kaffe og kage

Onsdag d. 11.3:

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 09.00: Morgensamling

Kl. 09.30: Line Rishøj Jensen: Foredrag og sang:

”Rosens mangfoldighed i Højskolesangbogen” – rosen som symbol i sange og poesi i højskolesangbogen

Kl. 12.00: Frokost

Kl 13.30: Eventyrer og foredragsholder Erik B Jørgensen:

100 dages hundeslædeekspedition

Mystik, storslået natur, imponerende dyreliv og ikke mindst en fascinerende eskimo- og ekspeditionshistorie. Det er, hvad det Nordlige og Nordøstlige Grønland er fyldt med.

I foråret 2019 kørte min gode kammerat, Jesper Ganc-Petersen og jeg, Erik B. Jørgensen, i fodsporene af den ”2. Thuleekspedition” og de mange andre polarekspeditioner som “1.Thuleekspedition”, Peary, Lauge Kochs “Jubilæums Ekspedition”.

Kl. 15.00: kaffe og kage

Torsdag d. 12.3

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 09.00: Morgensamling

kl 9.30: Selvbygger og økologisk iværksætter, Steen Møller:

Ny grøn livsstil – en nødvendighed i fremtiden – min peronslige vej.

Steen Møller har lavet nytænkende økoprojekter i flere årtier. Han tog initiativ til Friland på Djursland, der er et forsøg på at lave et bæredygtigt lokalsamfund, hvor der er balance mellem hånd, hoved og hjerte.

For tiden arbejder han på projektet ”Grobund” på Djursland, hvor kultur-værksteder, økologisk livsstil og et levende lokalsamfund kommer til at udgøre et menneskeligt fællesskab.

Kl 13.00: Eskursion

Ekskursion til ”Den selvforsynende landsby” i Hundstrup på Sydfyn: Grøn livsstil i praksis. Rundvisning i landsbyen, hvor vi får info om baggrund, idegrundlag og dagligdag i et økologisk fællesskab.

Kl. 18.00:

Festmiddag

Fredag 13.3

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 09.00: Morgensamling

kl 9.30: Direktør Thomas Ravn-Pedersen: ”Verdens bedste nyheder”.

Får vi et forvrænget billede af verden gennem nyhedsstrømmen? Hvordan får vi håbet tilbage midt i alle kriser? Vi hører om de ting der faktisk lykkes i verden i dag – og der er mange gode projekter, der laves for en bedre verden.

Kl. 12.00: Frokost

Kl 13.00: ”Den syngende familie fra Otterup”.

Mohamad Salih Shaiho flygtede for 5 år siden fra Syrien, hvor han havde etableret et institut for undervisning i musik og sprog.

Han kommer og synger og fortæller sammen med sine 3 børn på 12, 16 og 17 år. De synger både på dansk og arabisk.

Kl. 15.00: kaffe og kage

Lørdag d. 14.3.

Kl. 08.30 Morgenmad

Kl. 09.00: Morgensamling

Kl. 10: Afrejse for kostelever – tak for denne gang

Priser

Medlemmer af Ældresagen: 1.000 kr.

Ikke medlemmer: 1.300 kr.

Prisen inkluderer undervisning, ture og kost.

Der er også mulighed for at bo på skolen hele ugen, det koster 450 kr. pr overnatning inkl. aftensmad. Ønsker du at bo på skolen, skal du kontakte os på tlf.: 64813280 eller kontor@nordfyns.nu