Tilmeld dig

H. C. Andersen pædagogik

– nye muligheder for at bruge H. C. Andersen i en fremtidsrettet pædagogik i din undervisning.

H. C. Andersen pædagogik

Ugekursus på Nordfyns Højskole i efterårsferien fra d. 11. – d. 17.10.2020.

Kurset er lavet i samarbejde mellem Nordfyns Højskole og Teach & Learn with H. C. Andersen.

Med H. C. Andersen pædagogik sætter vi turbo under god kreativ faglig undervisning med dybde og vid, kvalitet og livsglæde. Undervisningslokalerne vil summe af musik, sang, drama, diskussion og samtale. Lærerne er veluddannede, levende og konstant i dialog med kursisterne, faget og fremtiden. Vi er på vej ind i en ny æra, hvor pædagogik handler om at møde verden og sig selv i den, dygtiggøre sig kreativt, kunstnerisk og kulturelt til at være mennesker i en super foranderlig fremtid med stor uforsigelighed.

H. C. Andersen pædagogikken handler om kreativ livsforståelse, eventyrlige kræfter og det levende ord. I en blanding af H. C. Andersens magisk farverige energi og Grundtvigs levende fortælleundervisning finder vi skatte, kombineret med åndelig nytænkning, grøn omstilling, og visdom fra oprindelige folk, som er uåbnede og klar til brug.

H. C. Andersen pædagogikFormål

Du oplever (måske igen?) og forstår, at læring kan være baseret på magi, fortryllelse og åndfuld energi som eksperimenterende læringsform, der kan skabe motivation, personlig forvandling og nyt perspektiv i forhold til fremtiden.

Mål

Du får konkrete redskaber til en fremtidspædagogik baseret på en tolkning og brug af H C Andersens eventyr, energi og værdier, som du kan bruge i dit pædagogiske/undervisningsmæssige arbejde

Indhold

H. C. Andersen pædagogikFag som mixed media, spoken words, songwriting, relateret historie, temakor og yoga sætter H. C. Andersen pædagogikken i nye rummelige rammer hvor nye fag kombineres og gamle splittes op på nye måder.

Metode

  • Oplæg
  • Workshops
  • Open Space
  • Cafe-seminar
  • Gruppearbejde
  • Debat
  • Diskussioner

Ugeskema

Søndag:

Eftermiddag:
Ankomst, indkvartering, snack, introduktion til højskolen og kurset.

Aften:
Sang, ice-breaking og korte fortællinger om baggrund og forventninger.

Mandag:

Formiddag:
H C Andersens eventyrunivers: Tolkninger i forhold til læring og dannelse nu og i fremtiden.

Budskab: H C Andersens læringssyn kan genskabe fortryllelsen ved undervisning både for lærere og elever, Mogens Godballe

Eftermiddag:
The Trick of Hans Christian Andersen: 12 trin hvori H C Andersens lærings-potentialer udfoldes I et nyt og farverigt perspektiv.

Budskab: H C Andersens læringssyn skaber bredde og dybde i forståelsen af læring, som indgang til en ny tidsalder, Benedicte Riis.

Tirsdag:

Formiddag:
Kostumer skaber mennesker og karakterer: Om brugen af kostumer i forbindelse med eventyr rejser og H. C. Andersens univers.

Budskab: Kosrumer skaber forvandling og magisk kraft.

Eftermiddag:
HCA-kufferten med 7 pædagogiske værktøjer udarbejdet af Teach & Learn with H. C. Andersen: Fra talende pen til drama, sang og musik.

Budskab: HCA-pædagogik i en mobil og praktisk iklædning, afprøvet i Kina, Mikkel  Sonne og Mette Sonne

Onsdag:

Formiddag:
Mixed Media: I visuel kunst er blandede medier et kunstværk, hvor mere end et medium eller materiale bliver  anvendt.

Budskab: Nye kombinationer kan sprænge vante forestillinger og skabe nye ideer og erkendelser, Lene Larsen

Eftermiddag:
Drama, krop og fortælling: Om brugen af drama som udtryk og som åbner af det magiske livsrum

Budskab: Kroppen er en fortælling og kan skabe forvandling

Torsdag:

Formiddag:
Specialundervisning og påhitsomhed: Om brugen af nye teknologier og metoder i specialundervinsing. Konkrete erfaringer og anbefalinger, Pernille Brinck

Budskab: Specialundervisning kræver nye vinkler og metoder for at skabe motivation og læring

Eftermiddag:
Besøg på H C Andersen centret i Odense. Professor Johannes Nørgaard Frandsen fortæller om forskningen i H C Andersens forfatterskab med særlig fokus på nye og anderledes tolkninger.

Fredag:

Formiddag:
Tusinde H C Andersen børnehaver i Kina! Om Nordfyns Højskole og Learn for Life’s kurser og workshops på højskolen og i Kina. Info om muligheder for blive udsendt.

Budskab: I Kina er H C Andersen relevant i alle former for pædagogik og  undervisning sammen med Grundtvig, Lisa Johansen

Eftermiddag:
Forberedelse af afslutning: Udsmykning, sange og forberedelse  af produkter og resultater fra ugen der gik.

Aften:
H C Andersen festmiddag og fest.

Lørdag:

Morgenmad og afslutning – tak for denne gang

Fast hver dag

Morgensamlinger:

Vi starter hver dag med morgensamling baseret på sang, musik og det levende ord.

Skumrimgs-samtaler:

I den sene eftermiddagstime arrangerer vi strukturerede samtaler om bla. videns- og erfaringsdeling, anvendelse af ny viden fra kurset og hvordan vi kan fremme netværksopbygning.

Højskoleaftener:

Højskole er skemalagt undervisning og samvær. Derfor er aftens-aktiviteter en vigtig del: Vi tilbyder: Sang og musik med Stenia og George Degas, Historisk H C Andersen vandring i Odense med Mette Sonne, Spoken words med Mikkel Sonne, Samtale-salon med Benedicte Riis og Mogens Godballe.

Indkvartering

Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser fordelt på stueplan, alle med eget bad og toilet.
I ansøgningsformularen  bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker.

Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.

Pris

Værelse med eget bad og toilet

Dobbeltværelse: 4.300 kr.

Enkeltværelse: 5.150 kr.

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

Du bedes udfylde ansøgningsformularen via linket. Kort efter modtager du information vedrørende betaling og andre praktiske oplysninger. Ved tilmelding betales 1.000 kr. i depositum og det resterende betales senest 6 uger før kurset.

Ved afmelding af kurset 6 uger før kursets start eller tidligere tilbagebetales det indbetalte beløb minus depositummet på 1.000 kr. Ved afmelding senere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb ikke.

Det er muligt at købe en afbestillingsforsikring ved Europæiske, der dækker afmelding af kurset ved akut sygdom og lignende. Vær opmærksom på at forsikringen skal tegnes senest samtidig med betaling af depositum. Kontakt Europæiske for nærmere information om vilkårene for forsikringen.

Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på kontor@nordfyns.nu