Fra ide til færdig quilt 2019

Fra idé til færdig quilt

D. 24/11 – 30/11 2019 Udsolgt

Tag på højskole og nyd en hel uge med tid til fordybelse og leg med stoffer og farver.

Dette kursus er til dig, der har lyst til sy din helt egen individuelle artquilt ud fra fotos, som du selv medbringer.

Med udgangspunkt i et eller flere billeder, som kursisten selv medbringer, arbejdes med ideer og farveholdninger i skitsebøger til at starte med.

Ved hjælp af forskellige øvelser med blyant og farver læres motivet at kende, og der tages stilling til, hvilken teknik, der skal anvendes. Herefter arbejdes der videre i stof og tråd og andre tekstile materialer med henblik på at sy en hel unik artquilt.

Ansøg her

Underviser: Dorte Gjelstrup

Dorte Gjelstrup har mange års erfaring med patchwork og quiltning. Hun har undervist på aftenskoler, i patchworkbutikker og i lokalgrupper de sidste næsten 25 år. Dorte har deltaget i mange kurser med udenlandske undervisere rundt omkring i Europa og har selv været kursusarrangør her i Danmark i forbindelse med besøg af kendte udenlandske quiltere.

Dorte er medlem af QQTextilkunst og har haft quilte med på udstillinger i Japan, Canada, England, Ungarn, Frankrig, Tjekkiet og Sverige.

Læs mere om Dorte på:

www.dortegjelstrup.dk

Ansøg her
Fra ide til færdig quilt 2019
Fra ide til færdig quilt 2019

Samlinger og højskoleaftener

Hver morgen mødes kursisterne til spændende morgensamlinger og i løbet af ugen er der kulturaften og højskoleaften samt en ekskursion. En eller flere af højskolens faste undervisere sørger for, at du ud over den lærerige patchworkundervisning bliver udfordret med spændende fortællinger, debat, fællessang med mere.

Ansøg her

Medbring

Der vil blive udsendt en detaljeret materialeliste senest 6 uger inden kurset.

Ansøg her
Fra ide til færdig quilt 2019

Praktisk information

Pris, indkvartering osv.:

Fra ide til færdig quilt 2019

Indkvartering

Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser fordelt på stueplan og første sal nogle med bad og toilet på gangen og andre med eget bad og toilet.

I tilmeldingsformularen bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker. Har du svært ved at gå på trapper og gerne vil bo i stueplan, bedes du også anføre dette.

Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.

Ansøg her

Pris

Værelse med eget bad og toilet

Dobbeltværelse: 4.300 kr.

Enkeltværelse: 5.150 kr.

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

Ansøg her
Fra ide til færdig quilt 2019
Fra ide til færdig quilt 2019

Tilmelding

Du bedes udfylde tilmeldingsformularen via ansøg her knappen.

Kort efter du har afsendt tilmeldingsformularen, modtager du en bekræftelse på optagelse på det pågældende kursus samt betalingsoplysninger. Depositum på 1.000 kr. betales senest 14 dage efter, du har modtaget bekræftelsen, og det resterende beløb betales senest 6 uger før kurset.

Ved afmelding af kurset 6 uger før kursets start eller tidligere tilbagebetales det indbetalte beløb minus et administrationsgebyr på 500 kr..  Ved afmelding senere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb ikke.

Det er muligt at købe en afbestillingsforsikring ved Europæiske og andre forsikringsudbydere, der dækker afmelding af kurset ved akut sygdom og lignende. Vær opmærksom på at forsikringen skal tegnes senest samtidig med betaling af depositum.

Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på kontor@nordfyns.nu

Ansøg her