Livslinjen – sund og glad2018-11-02T12:57:25+00:00

Mangfoldighed er en styrke

På Nordfyns Højskole tror vi på mangfoldighedens styrke. Det gælder evner, anlæg, opdragelse, erfaringer, holdninger, smag, meninger, kultur og udseende.

Vi har alle brug for at mødes med andre mennesker, hvis vi skal udvikle os, og fællesskaber er med til at danne os. Vi ser forskellighed som en styrke til udvikling og en bredere horisont.

På Nordfyns Højskole optager vi derfor ca. 15 elever med særlige behov. Det vil sige mennesker med mentale handicaps, der ofte bor på bosteder, er tilknyttet støttecentre eller bor i egen lejlighed med støtte. På Nordfyns Højskole kommer de med i et forpligtende fællesskab, der er baseret på ligeværdighed, respekt og ansvar for hinanden som mennesker.

Vi har 2 A fag og 2 B fag hvor undervisningen er tilrettelagt efter personer med særlige behov, alle er dog velkomne – fællesbetegnelsen for A og B fagene er Livslinjen.

A-fag: Sund & glad

Vil du gerne være mere sund og energifyldt?
Har du for mange kilo på sidebenene? Har du prøvet utallige slankekure?

Så er ”Sund og glad”” et fag for dig.

Her får du:

  • Værktøjer til en sund og aktiv livsstil.
  • Praktisk madlavning med opskrifter til at tage med hjem.
  • Afprøvning af forskellige motionsformer, som efter dit højskoleophold kan blive en del af din hverdag.
  • Et sundt og motiverende fællesskab, hvor eleverne støtter og hjælper hinanden til en sund livsstil.

Grundlæggende har vi 2 indgange til livsstilsændring:
Holbæk-modellen: Vi bruger den kendte Holbæk-model, der allerede har vist sig at være effektiv. Her ser vi overvægt som en sygdom på linje med f.eks. diabetes. En sygdom er alvorlig, og den skal der handles på. Modellen fjerner den personlige skyld og usikkerhed.
Mange af vores elever har lært at tage medicin, fordi det har lægen sagt at ”de skal”! Dvs. når der er tale om en sygdom, så er motivation og stillingtagen ikke nødvendig. Det er blot SKAL!
Derudover laver vi selvfølgelig samtaler og undervisning det personlige og sociale ift. mad og spisning.
Mad og følelser: Indgangen er her at forstå sig selv og derigennem styrke den personlige udvikling: Hvordan hænger følelser og mad sammen? Hvordan bruger jeg mad i mit liv ift. kriser og udfordringer? Hvordan hænger ro, indre balance og et godt og positivt liv sammen med livsstil og vægt?
Vi lærer om at blive mere bevidste om de valg, vi foretager os og styrke selvværd og overskud til at vælge rigtigt.

Nordfyns Højskole er stedet du kan ændre livsstil, fordi:

  • Du får øget viden om kost og sundhed.
  • Større indsigt i egne mønstre og vaner.
  • Mulighed for at arbejde med og fremme egen motivation.
  • Se og skabe muligheder frem for forhindringer, for at skabe en sundere livsstil.
  • Afprøve ændringerne i trygge rammer og reflektere over disse.
  • Arbejde med sunde måltider både i teori og praksis.
  • Afprøve forskellige motionsformer og måske endda finde muligheder for disse derhjemme.

Hvad får du med hjem ift. at fastholde en sundere livsstil?
Du får en skræddersyet ”værktøjskasse” til at fastholde og komme videre med din livsstilsændring. Vi fokuserer på mad, motion og opbygning af nye vaner, der holder når du kommer hjem fra højskolen.
Værktøjskasses indeholder bla.: Oversigt over støttepersoner/netværk, madplaner, indkøbslister, motivations-sedler, forslag til hvad der kan gøres, når de gamle vaner lokker m.v.

Pris

Dobbeltværelse pr. person1.300 kr./uge
Tillæg for enkeltværelse300 kr./uge
Studietur (obligatorisk)4.500 kr,
Materialer1.000 kr.
(Priserne dækker undervisning, kost og logi)

Terminer

20192020
03-01-19 – 26-06-1905-01-20 – 27-06-20
03-01-19 – 03-04-1905-01-20 – 28-03-20
04-04-19 – 26-06-1929-03-20 – 27-06-20
11-08-19 – 21-12-19