Livslinjen – Musikmaskinen2018-11-02T12:56:17+00:00

Mangfoldighed er en styrke

På Nordfyns Højskole tror vi på mangfoldighedens styrke. Det gælder evner, anlæg, opdragelse, erfaringer, holdninger, smag, meninger, kultur og udseende.

Vi har alle brug for at mødes med andre mennesker, hvis vi skal udvikle os, og fællesskaber er med til at danne os. Vi ser forskellighed som en styrke til udvikling og en bredere horisont.

På Nordfyns Højskole optager vi derfor ca. 15 elever med særlige behov. Det vil sige mennesker med mentale handicaps, der ofte bor på bosteder, er tilknyttet støttecentre eller bor i egen lejlighed med støtte. På Nordfyns Højskole kommer de med i et forpligtende fællesskab, der er baseret på ligeværdighed, respekt og ansvar for hinanden som mennesker.

Vi har 2 A fag og 2 B fag hvor undervisningen er tilrettelagt efter personer med særlige behov, alle er dog velkomne – fællesbetegnelsen for A og B fagene er Livslinjen.

A-fag: Musikmaskinen

Er du glad for musik? Kan du lide at synge? Kan du lide at spille sammen med andre musikglade mennesker?

I Musikmaskinen arbejder vi med alt det, der er vigtigt i musik:

Sang, spille i band, rytmik, instrumental-spil, computer, skrive sange, spille for andre.

Du lærer at:

  • Træne og opøve din stemme og synge i mikrofon.
  • Hvad rytme er – spille på trommer og rytme-instrumenter.
  • Spille i band, hvor du bruger dit instrument, hvis du spiller på et. Eller du kan bruge din stemme – den har vi alle – og din rytmesans og glæde ved musik
  • Vi spiller nye, gamle og kendte numre – sange der passer lige til os. Vi skal selvfølgelig ud at spille for andre.
  • Bruge computeren til at arbejde med beats og rap, og når vi skal lave vores egen musik.
  • Lave egne melodier og tekster. Vi komponerer og lære at skrive egne sange.

Attention!

Musik laver vi altid sammen med andre mennesker og for andre mennesker. Derved kan vi finde musikglæden hos os selv og ikke mindst hos andre:

Musikmaskinen kører ikke på benzin, men på musik, livsglæde og sammenhold!

Pris

Dobbeltværelse pr. person1.300 kr./uge
Tillæg for enkeltværelse300 kr./uge
Studietur (obligatorisk)4.500 kr,
Materialer1.000 kr.
(Priserne dækker undervisning, kost og logi)

Terminer

20192020
03-01-19 – 26-06-1905-01-20 – 27-06-20
03-01-19 – 03-04-1905-01-20 – 28-03-20
04-04-19 – 26-06-1929-03-20 – 27-06-20
11-08-19 – 21-12-19