Korte kurser 2025
HøjskoleUge
jeg elsker den brogede verden
03/03 – 07/03 2025.
Hvordan forholder vi os til historien og hvordan skaber vi en positiv verden? Højskolekursus i samarbejde med Ældresagen på Nordfyn.
Kort kursus
jeg elsker den brogede verden
Mandag d. 3.3
Formiddag:
Højskolesangbogen som kulturarv.
Vi synger sange i højskolesangbogen fra forskellige spændende perioder i historien og hører om højskolesangbogens betydning i forhold til fællesskab og sammenhold historisk i Danmark, højskolelærer Mogens Godballe
Eftermiddag
Fra Stilletter til Svømmefødder.
Et foredrag af Cecilia Vanman Eventyrer & ekspeditionsleder Cecilia tager os med bag scenen på en række vilde projekter på havet og fortæller om sin egen ekstreme karriererejse; fra modebranchen til at være fuldtidseventyrer. Vi skal blandt andet på besøg hos rekordjagende fridykkere som svømmer til utrolige dybder i Caribien og forbi James Bonds’ svømmepøl til filmstunts i Pinewood Film Studios. Vi skal med under vandet på filmoptagelser i Middelhavet og så skal vi følge et af Cecilias projekter i det Indiske Ocean, hvor faren for piratangreb er konstant. De fascinerende fortællinger akkompagneres af smukke fotos igennem hele foredraget.
Udover at være medlem af Kvindelige Eventyrere, er Cecilia den første danske kvinde der er blevet optaget som ’Fellow’ i Th.
Explorers Club, et internationalt fællesskab og verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere. Cecilia har blandt andet ledt filmekspeditioner for National Geographic Society og har som eneste dansker krydset Nordvestpassagen på tre forskellige sejlekspedit
Tirsdag d. 4.3
Formiddag.
Professor emeritus Johannes s Nørregaard Frandsen:
Hvor ligger provinsen? Fortællinger om provinsen, land og by og et bud på provinsens fremtid. Vi hører om provinsens glansperiode og får pejlinger på dens fremtid i en tid med vandring fra land til by
Eftermiddag.
Ford fatter Hans Jakob Petersen: Kritik af det grundvigske arvesølv:
Når enighed gør svag! Grundtvigs andelstanke skulle være stoppet for 50 år siden. Foredragsholderen er tidligere praktisk landmand og har siden været ansat i Danish Crown. Vi får en historie indefra andelsvirksomhedens maskinrum, og det ser ikke godt ud.
Er der store andelsvirksomheder i Danmark om 10 år?
Onsdag d. 5.3
Formiddag.
Præst Andreas Christensen, Helligkors-kirken på Nørrebro:
”Et socialt engageret menneske i krig og fred taler om dannelse” Vi hører om livet på Nørrebro i København og om hvordan solidaritet og fællesskab kan udøves på helt særlige vilkår i en tid med store kulturelle forskelle og krig i verden.
Eftermiddag.
”Kina lige nu”
Højskolen har i mange år haft kontakt til Kina, derfor har vi et indgående kendskab til Kinas mangfoldighed, interne udvikling og store regionale forskelle. Vi vil vise billeder og fortælle historier om det Kina, som du ikke hører om i medierne, herunder: Frie skoler efter dansk forbillede Børnehaver med leg og læring. Kinesisk arbejdsomhed og humor.
Torsdag d. 6.3
Heldagstur til Gærup Skolemuseum og Korinth-området. Her blev den første moderne skole oprettet i starten af 1780erne af Johan Ludvig Reventlow. Vi hører om skolens historie og den meget moderne undervisningsforståelse, som var på egnen i 1780erne. Vi kommer også ”i skole”. Det vil sige pensionerede lærere indbyder os til at deltage i en skoleklasse som elev i henholdsvis 1780erne og 1958. I denne form for totalteater får du en oplevelse af din barndomsskole eller de – dengang – moderne reventlowske skoler fra 1780erne ”Det er aldrig for sent at lære noget”!
Efter turen er der middag og musik på højskolen
Fredag d. 7.3 kl.9.30:
Formiddag
Historiefortæller, forfatter, Dorte Futtrup fortæller levende sansemættet danmarkshistorie. Gennem C F Tietgen føres vi ind i den spændende historiske periode op til århundredeskiftet …
CF. Tietgen (1829-1901)regnes for den største erhvervsmand, som Danmark har fostret – og af internationalt format.
Han var en kontroversiel person, men samtidig manden, som satte sit præg på Danmarks udvikling i mere end et halvt århundrede: jernbaner, sporveje, dampskibe, havne, kalkbrud, bygninger, telegraf og telefon, sukker, sprit og Tuborg.
Det største, han skabte, var Marmorkirken, som han og hustruen Laura i 1894 skænkede til det danske folk.
Eftermiddag.
Thyge Juhl Jensen
Senior stand-up.
LUNE FORTÆLLINGER. Lune er den stille lidt underfundige form for humor – ofte i form af underforståede meninger eller antydninger, som kan ligge i betoningen i det sagte – eller fornemmes i det usagte. Programmet består af nogle korte historier og lidt længere beretninger – jysk humor, men Sjælland og Fyn er også repræsenteret. Historierne formidles på en hyggelig, underholdende og nærværende måde.