Fitness360
I Fitness360 skal vi styrke og stramme op i hele kroppen, komme i bedre form og få en god kondition. Vi skal opleve glæden ved at bevæge os og aktivere hele kroppen – og så skal vi ud i naturen, nyde omgivelserne og få sved på panden.
Grundlag
Fitness360 handler om kernestyrke og kondition. Det træner vi igennem varierede helkropsbevægelser som crossfit, smidighed og styrkeløft. Når vi træner, træner vi intensivt, og du skal forvente at blive udfordret og give den fuld gas i øvelserne.
Det er vigtigt at få trænet muskler, kredsløb, balance og stabilitet og derfor fylder den funktionelle træning en del i faget. Vi arbejder også med konditionen gennem løb og anden kredsløbstræning. Du får med andre ord alle muligheder for at få pulsen op og udfordre dig selv og din krop.
Hvad skal vi lave
Vi udnytter de mangeartede muligheder, vi har for sjov og udfordrende træning i den smukke natur, der omgiver Nordfyns Højskole. På de dage, hvor træningen foregår indendørs, skal vi blandt andet prøve kræfter med kettlebells, vægtstænger og frivægte i gymnastiksalen.
Undervisningen er både motiverende og intensiv – og vi udfordrer dig helt sikkert!
Som en del af faget deltager vi i forskellige idrætsevents i Danmark. Derfor skal du påregne en weekend uden for skema, hvor vi har undervisning, da større sportsevents tit foregår i weekender og aftener. Men skal man være med til det sjove – og det skal vi! – så må man komme, når det foregår.
Vi skal også ud af huset og afprøve de forskellige muligheder, som højskolens omgivelser byder på. Det kan eksempelvis betyde en tur til Odense Universitet, Stige Ø, Bogense Motionscenter eller Løfteriet Crossfit Copenhagen.
Har du lyst til at fortsætte træningen uden for undervisningen, får du også et medlemsskab til Bogense Motion, når du har Fitness360.
Faget i stikord
- Idræt, sport og motion
- Kernestyrke og kondition
- Sjov og udfordrende træning i naturen
- Kondition og kredsløb
- Balance og stabilitet
- Styrke og stram op
- Motivation og intensitet
Tilmeld dig
Fitness360 er et B-fag. Du tilmelder dig via A-faget du vælger, på tilmeldingen kan du afkrydse dit ønskede B-fag.