TAG ET PITSTOP PÅ NORDFYN HØJSKOLE!

Er du gået i stå i uddannelsen? Måske kommet i tvivl om du er på det rigtige studie? Trænger du til at genfinde noget glæde og energi? Så er pitstop-ordningen måske noget for dig.

Pitstop-elever på Nordfyns Højskole tilbydes efter individuel vurdering nedsat pris.

Hvad er Pitstop?

Et pitstop på Nordfyns Højskole er for dig der er i gang med en uddannelse og har brug for en pause. Måske fordi du er blevet træt, eller måske fordi du er kommet i tvivl: Er det nu den rigtige uddannelse? Eller er eksamens- og læsepresset lige nu bare lidt for stort?

Du er ikke den eneste der har det sådan. Der er rigtig mange studerende der trænger til et pusterum og finde sig selv igen inden de fortsætter. Der er Nordfyns Højskole et rigtig godt sted at søge hen. Her kan vi hjælpe dig med afklaring og vi lover at der ingen eksamer er 🙂

Kontakt os på tlf. 64813280 eller skriv til kontor@nordfyns.nu for at høre om dine muligheder.

Rabat til pitstop elever

Vi ved at studerende ikke har mange penge mellem hænderne. Derfor tilbyder vi vores pitstop elever, at de kan søge om ophold på Nordfyns Højskole for nedsat pris.

Kontakt os for at høre hvad mulighederne er.

Hvad kan vi så tilbyde pitstop elever?

På Nordfyns Højskole kommer du i første række. Vi møder dig lige der, hvor du er, og tager udgangspunkt i dine behov.

Vi lægger vægt på fællesskabet på Nordfyns Højskole, og at give dig nye udfordringer og faglighed der kan udvide din horisont og give dig fornyet energi til at vende tilbage til studierne.

Som pitstop elev sammensætter du selv dit skema med et A-fag og et B-fag. Herudover er der mange spændende valgfag som du vælger når du er startet.

A-fag og B-fag der er gode for pitstop er:

WorldCampNordfyn – kom 12 uger på højskole og 12 uger ud i verden som frivillig. På højskolen får du grundig indlæring i destinationen, samt typer af frivilligt arbejde. En kæmpe oplevelse og et stort aktiv til dit CV.

Sund Livsstil – Læg de dårlige vaner på hylden og få gode vaner i stedet. På Sund Livsstil kigger vi på, hvad man kan gøre for at få mere energi og velvære. Der er både motion og undervisning, og praktisk madlavning med sund lækker mad.

Fodfæste – Er du gået helt i stå og trænger til et kærligt skub i den rigtige retning? På Fodfæste finder vi tilbage til det der er vigtigt for dig,

Personal Leadership – For at lede andre skal du kunne lede dig selv. Personal Leadership giver dig indsigt og værktøjer til effektiv og god ledelsesstil.

B-fag egnet for pittstop er:

Multisport 360 – Bliv presset fysisk og kom i dit livs form. Med en bedre form er det også nemmere at koncentrere sig og blive mere fokuseret når du skal igang med studierne.

Praktisk bæredygtighed – Få en god praktisk indføring i bæredygtighed og hvordan du selv dyrker jorden. Kom med ud i vores økologiske have og få fingrene i mulden.

Culture Xpress – Udtryk dig igennem musik og drama og lær at lave produktioner fra bunden.

Back to Nature – Kom med ud i naturen og lær hvordan ting hænger sammen. For hvorfor sidde inde når alt håb er ude?

Body & Mind – Har du lyst til at lære at koncentrere dig langt bedre? Tømme dit hoved og blive ét med dig selv? Det lærer du her igennem Tai Chi og yoga.

Udover A- og B-fag består dit skema af C- og D-fag der er vores valgfag. Her er der fag indenfor idræt, design, musik og kultur. Så du kan få lige det skema du helst ønsker dig.

Er du interesseret i at høre mere om pitstop så kontakt os på tlf.: 64813280 eller skriv til kontor@nordfyns.nu

Du kan også booke en rundvisning på Nordfyns Højskole, så du med egne øjne kan se hvad vi er for et sted inden du tilmelder dig.

Og endelig er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig med det samme.