Culture Xpress2018-10-15T16:03:13+00:00

Culture Express

Er du vild med musik og drama? Og vild med at bruge din krop og din stemme til at udtrykke dig kulturelt? Har du lyst til at skabe en teaterproduktion fra bunden? Med Nordfyns højskoles Culture Xpress – Musik Drama Projekt får du muligheden! Vælger du B-faget, vil du opleve at få en lang række værktøjer til at etablere dine egne fremadrettede projekter både her og i udlandet. I forhold til et ophold i Afrika vil vi blandt andet arbejde med musik-teater genren og klæde dig grundigt på til mødet med fremmed kulturer.

Om faget, Culture Xpress – Musik Drama

I undervisningen bruger vi det kulturmøde, der kendetegner højskolen til at udtrykke os samtidigt med, at du vil opleve at få en lang række værktøjer til at etablere dine egne fremadrettede projekter både her og i udlandet. I forhold til et ophold i Afrika vil vi blandt andet arbejde med musik-teater genren og klæde dig grundigt på til mødet med fremmed kulturer.

Culture Xpress – Musik Drama Projekt er faget, hvor vi i en legende proces skaber et kulturelt produkt bestående af musik, drama og performance. I undervisningen arbejder vi ud fra den overbevisning, at mennesket er et socialt, skabende og kreativt væsen. Via musik og drama træner vi evnen til at komme i kontakt med livsvigtige elementer som: Samarbejde, refleksion, opmærksomhed, nærvær, motivation, udtrykstrang og modet til at udtrykke sig.

Frem imod tilblivelsen af vores teaterproduktion arbejder vi med 2 udtryksformer – den instrumentalt musikalske i orkestret og med scenekunsten. Vi arbejder aktivt med:

  • Rytmisk og musikalsk træning
  • Sangtræning
  • Grundelementerne i drama
  • Kommunikation mellem hinanden og med modtagerne

Den nødvendige historie
Det teaterstykke vi kommer til at opføre, skaber vi sammen. Vi skriver det sammen og trækker på den måde dine livserfaringer og kreative inputs ind i stykket. Vi formidler den nødvendige historie på dine og på dine højskolevenners præmisser. En historie, som er nødvendig, fordi den fortæller noget om jer – individuelt og sammen som gruppe.

Målet med undervisningen

Målet med undervisningen er at du og dine klassekammerater i samarbejde med underviserne skaber en forestilling. Vi skaber et kulturelt produkt bestående af musik, drama og performance.

I processen er det målet at give dig de nødvendige redskaber til at skabe et kunstnerisk udtryk fra dit eget ståsted, som du eksempelvis kan bruge i andre situationer af dit liv – blandt andet i Afrika. Det kan være et musikalsk udtryk som en sang eller en dans – eller teatralsk i form af en sketch eller en fortælling. Og selvom udtrykket bliver skabt fra din egen platform, arbejder vi også med den åbenhed, der ligger i at kunne tage andre kulturelle og personlige udtryk ind i det samlede fælles kunstneriske udtryk.

Mødet med fremmed kulturer
I undervisningen kommer du til at lærer dig selv meget bedre at kende, fordi du i samspil med de øvrige på klassen åbner op og bliver bedre til at være i rampelyset. Du bliver bedre til at være på foran et publikum, som både kan stamme fra en fremmed kultur og tale et fuldstændigt fremmed sprog.

Vi øver os derfor i at formidle vores eget kulturprodukt – en sang, dans eller fortælling – altså et udtryk, som har base i din egen kultur, så du bliver tryg ved dét at møde de stærke kulturelle indtryk et fremmed land som Afrika, vil berige dig med.

#BeTheChange med Culture Xpress – Musik Drama

Vores Culture Xpress – Musik Drama Projekt skal berige dig med redskaber, du skal kunne bruge til noget. Til personlig udvikling. Til at kunne håndtere at stå på egne ben i en fremmed kultur og samtidigt kunne udtrykke dit eget personlige kulturelle ståsted.

Målet er at vi sammen lærer at arbejde i et flow, hvor vi glemmer os selv og bliver ét med kreativiteten. En proces, der kræver tålmodighed, viljestyrke og disciplin til at øve al materiale til perfektion. Til at sætte dig selv i baggrund, når der er behov for det – og trykke på speederen, når der er behov for det.


Derfor skal du vælge
Culture Xpress – Musik Drama som B-fag

Vælger du Culture Xpress – Musik Drama, får du:

  • Mulighed for at give et kulturmøde et kunstnerisk udtryk i vores egen teaterproduktion

  • Mulighed for at træne din motorik i rytmik og sammenspil med stemme- og sangtræning

  • Mulighed for at træne din fantasi, udfordre kreativiteten og selvværdet gennem bevægelse, dramaøvelser og improvisation.

Pris

Dobbeltværelse pr. person1.300 kr./uge
Tillæg for enkeltværelse300 kr./uge
Studietur (obligatorisk)4.500 kr,
Materialer1.000 kr.
(Priserne dækker undervisning, kost og logi)

Terminer

20192020
03-01-19 – 26-06-1905-01-20 – 27-06-20
03-01-19 – 03-04-1905-01-20 – 28-03-20
04-04-19 – 26-06-1929-03-20 – 27-06-20
11-08-19 – 21-12-19