Fitness 2017-06-16T13:55:17+00:00

Fitness

Vælger du Fitness som valgfag, er du sikker på at få ekstra energi og en god følelse i kroppen. Når du yder max, udgiver kroppen endorfiner, hvilket gør dig glad!

Hvorfor vælge Fitness som valgfag?

Hvis du har brug for at få et større fysisk overskud, øget velvære og større koncentrationsevne, så er det, det rette valgfag for dig.

Vi træner i vores lokale fitnesscenter Bogense Motion, der har alle de faciliteter man har brug for.

Der er mulighed for at prøve alt indenfor styrketræning, holdtræning, konditionstræning og spinning.
Der bliver lavet et personligt træningsprogram til hver elev, hvor der tages hensyn til ønsker og eventuelle skader.

Underviseren, Maria, har arbejdet med fitness og motion i over 14 år.


I nogle af undervisningstimerne tager holdet på tur til andre fitnesscentre eller til diverse begivenheder, inden for fitnessgenren.

Det stærke fællesskab omkring træningen, giver dig mod på at yde lidt mere og eftersom du er der med dine venner fra højskolen, så booster det din træning og gør at du kommer afsted.

Læs om de andre valgfag vi tilbyder på Nordfyns Højskole