Hoffmanns slankehistorie

///Hoffmanns slankehistorie
Hoffmanns slankehistorie 2018-06-19T15:18:01+00:00
Hoffmann før

Hoffmann da hun startede på Nordfyns Højskole

Hoffmanns slankehistorie

Vi gav Hoffmann en række spørgsmål omkring hendes tid på Slankeskolen – Læs hendes svar herunder.

Hoffmanns slankehistorie har været længere end de flestes, da hun har været elev på Nordfyns Højskole af flere omgang. I denne omgang har hun dog haft et vigtigt mål, der har givet hende ekstra meget blod på tanden.

Maria vil tage sin værne ret og have en karriere indenfor militæret.

Siden hun startede i september 2016, har Hoffmann tabt 24 kg. Hendes startvægt var på 112 kg, så hun er nu nede på 88 kg.
Dette flotte vægttab har givet pote – hun var nemlig til session i juni måned, hvor hun blev erklæret egnet til at tage hendes værne ret!

Spørgsmål angående Hoffmanns slankehistorie på Nordfyns højskole

Vi spurgte Hoffmann, om hun ville svare på nogle spørgsmål angående hendes forløb på slankeskolen.

Fortæl lidt om dig selv:
Jeg er 23 år og kommer fra Korsør. Jeg er lidt af en doven sjæl, men jeg er også meget engageret når jeg laver noget jeg virkelig gerne vil.
Tillid, høflighed og orden er noget jeg sætter meget højt – man skal behandle folk ordentligt.

Hvad var dit mål med at komme på Nordfyns Højskole?:
Jeg skulle tabe mig nok til at vil kunne tage min værne ret.

Hvilken forskel har det gjort, at I er flere om at ville tabe sig, i stedet for at skulle gøre det alene?:
Det giver noget støtte. Det hjælper meget, når der skal trænes så man ikke er helt alene om det. Men man kommer også til at trække hinanden ned, for det er meget nemmere at spise usundt, hvis der også er en anden med.

Hvad er det bedste ved at være på Nordfyns Højskole?:
Fællesskabet og følelsen af at være hjemme. Man føler sig tryg, og man kan være sig selv, uden at føle sig dømt.

Hvad er det vigtigste du har lært?:
Livsstilsændring handler om balance. Balance i kosten, træningen og den generelle livsstil. Få søvn og behandl din krop ordentligt.

I undervisningen, lærer I meget om at ændre livsstil, med motion og mad. Hvordan har du taget det til dig?:
Det kan være svært til tider, men jeg har det altid i baghovedet. Jeg kan ikke spise noget uden at tænke over, hvad der er i og hvad det giver mig.

Hvilke vaner vil du holde fast i, når du er kommet hjem?:
Jeg vil løbe og tænke over min kost.

Hvad synes du om lærerne på Nordfyns Højskole?:
Det er nogle gode lærere – de er forstående og giver tryghed.

Hvad er dine fremtidsplaner?:
Jeg skal ind og aftjene min værnepligt d. 1/8 2018 og håber på at jeg kan opbygge en karriere i hæren.

Hoffmann efter

Hoffmann da hun sluttede på Nordfyns Højskole – 24 kg. lettere

Tilbage til Slankeskolen
Download brochure
Bestil brochurer her
Ansøg her