Danni slankehistorie

Home/Lange kurser/Slankeskolen/Danni slankehistorie
Danni slankehistorie 2017-05-15T09:40:30+00:00

Frasigelsesret: Vi garanterer ikke resultater som vist på siden. Dette er helt og holdent op til hvert enkelt individ at udrette. Resultater og udsagn vist på siden er data hentet fra pågældende personer. Før og efter billeder er fra tidligere elever, resultater er ikke garanteret.

Dani før

Danni da han startede på Nordfyns Højskole

Læs Dannis slankehistorie.

Han tabte sig over 40 kilo da han gik på Nordfyns Højskole. Vi gav Danni en række spørgsmål omkring hans tid på Slankeskolen, som han har svaret på herunder.

Hvor gammel er du?
Jeg er 19, bliver 20 til april.

Hvad var dit mål med med at komme på Nordfyns Højskole?
Mit mål var hovedsageligt, at få mere selvtillid, selvværd og stole mere på mig selv – at blive mere social, istedet for at lukke sig selv inde. Mit primære mål var at tabe mig, og det lykkedes i den grad. Jeg vil sige, at det hele er 100% gennemført.

Hvilken forskel gjorde det at I var flere om at ville tabe sig, i stedet for at man skulle gøre det alene?
Forskellen mellem de 2 ting er at: Hvis du taber dig sammen med nogle, har man hinanden til at støtte op omkring en, og bakke hinanden op. Nok det der gør det fedest ved at tabe sig sammen med andre, er at I har noget tilfælles – man er kommet for at arbejde på sig selv, og gennemføre et vægttab. Fordelen er dog også at, man ikke bare sådan giver op, som man måske vil eller gør hvis man træner selv. Når man træner selv, har du ikke andre end dig selv, du har ikke nogen der rigtig kan hjælpe dig med at skubbe dig igang, eller få dig afsted, der er kun en selv. Jeg vil helt klart anbefale, at træne sammen med nogle, så man kan hjælpe hinanden med at komme afsted.

Hvad var det bedste ved at være på højskole?
Nok det bedste ved at være på højskole er at man altid for det meste er social sammen med andre, man er næsten ligesom en famillie. Man kan komme til at møde helt igennem fantastiske mennesker, og hvis man er heldig kan man måske finde kærligheden der. Og nok det mest bedste ved at gå på højskolen var lærerne, som altid var der hvis man havde brug for det. Og så det bedste af det hele – man er på lige fod med alle andre elever på skolen.

Hvad lærte du af at gå højskole?
Det jeg lærte af at gå på højskole var at, det ikke hjælper at lukke sig selv inde, man skal ud og være social, lære hinanden bedre at kende. Nok det vigtigste hvad jeg har lært er at, man ikke bare skal miste modet, hvis du mister modet, kan du miste alt det du har kæmpet for, der er kun en vej frem, og det er at stole på sig selv og sige ” det her kan jeg godt ” istedet for at sige ” jeg kan ikke ” Hvis du først siger at du ikke kan, så kan man ikke. Og man kan ikke gennemføre et vægttab, hvis du overhovedet ikke har motivation og viljestyrke til det.

Et godt råd. Lad vær med at starte på et vægttab for andres skyld, gør det for din egen skyld, så kommer du længst!

I havde meget om at ændre livsstil, med motion og mad. Hvordan har du taget det til dig?
Lad os starte med maden. Med maden synes jeg jeg gør det okay godt stadig væk, der skal stadig lige ændres ved lidt, jeg kan engang imellem godt finde på at tage 2 potioner, istedet for at nøjes med 1 potions, men nogen gange smager maden bare så godt 🙂

Det med motion, går faktisk rimelig okay, hvis jeg selv skulle sige. Jeg er begyndt at gå rigtig meget til spinning, og har lige fået tilbudt at blive spinnings instruktør, så det går jeg og overvejer rigtig meget lige nu – så skal jeg snart begynde på at løbe igen, så det glæder jeg mig også til.

Jeg synes jeg har taget det godt til mig, bliver da ved med at spise sundt.

Hvordan har du ændret vaner efter du er kommet hjem, i forhold til inden du kom på højskole?
Inden jeg kom på højskolen, spillede jeg rigtig meget computer, det var virkelig slemt. Og hver gang jeg havde penge skulle jeg altid bruge det på chips, sodavand, chokolade og slik. Jeg var faktisk oppe at spise 3 – 4 potioner hvis jeg kunne kommer til det.

Jeg vil sige sådan det jeg gjorde inden jeg kom på højskole, det er fortid, jeg gør slet ikke de ting mere. Jeg kan selvfølgelig godt finde på at købe chips og sodavand mv. men så spiser jeg bare med måde, og ikke bare grovspiser det i mig.

Hvad synes du om lærerne på Nordfyns Højskole?
Lærerne er super søde, og er der altid for at hjælpe.

Fik du venner som holdt ved efter højskole?
Jeg vil sige at jeg prøver på at holde kontakten – men det er også svært da vi er spredt ud over hele landet.

Hvad har du gang i nu?
Ligenu er jeg igang med at tage C/E kort (vogntog) Ude ved DEKRA i Vejen. Så er jeg igang med noget EGU, hvor jeg har fået sikret mig en lærerplads ude ved Autohuset Vestergaard i Kolding, som lastvogns mekaniker.

Dani efter

Danni da han sluttede på Nordfyns Højskole – 40 kg. lettere

Tilbage til Slankeskolen
Download brochure
Bestil brochurer her
Hent ansøgningsskema