Slankeskolen 2017-09-24T13:32:02+00:00

Slankeskolen

Frasigelsesret: Vi garanterer ikke resultater som vist på siden. Dette er helt og holdent op til hvert enkelt individ at udrette.
Resultater og udsagn vist på siden er data hentet fra pågældende personer. Før og efter billeder er fra tidligere elever, og resultater er ikke garanteret.

Sund livsstil – Motion – Personlig vejledning

Siden 2005 har Nordfyns Højskole hjulpet folk med redskaber til, at få en sundere livsstil. 

Vi lover ikke en mirakelkur, men derimod solid indføring i vores tre grundpiller:

  • Sund livsstil
  • Motion
  • Personlig vejledning.

Du skal selv ville det, men vi er med dig hele vejen.

På Slankeskolen fokuserer vi på dig og der, hvor du er i dit liv lige nu. Vi tilrettelægger undervisningen ud fra at ingen er ens. Vi tager derfor udgangspunkt i dine behov, så du får det optimale ud af dit ophold på Slankeskolen.

SUND KOST

På Slankeskolen lærer du, hvordan du skal sammensætte din kost, så den er sund og mættende, men samtidig giver energi og vægttab. Der bliver sat fokus på, hvor meget man kan spise i forhold til kroppens forbrænding, så man undgår at tage på.

KOSTVEJLEDNING

Kostrådene bliver sat under lup, og der bliver kigget på indhold i madvarer, så du kan få en større forståelse for madens sammensætning. Hver uge får du individuel vejledning af en af skolens diætister. Her bliver du vejet, og i samspil finder I frem til dit personlige mål, og hvordan du når det ved hjælp af en personlig kost- og motionsplan.

MOTION

Der er mange muligheder for motion på Nordfyns Højskole. Blandt andet spinning/cykling, fitness, yoga og svømning, idræt og outdoor. Sammen med skolens motionslærere finder vi dit træningsniveau for optimalt vægttab. Der er også mulighed for motion i fritiden i højskolens gymnastiksal og sportsplads samt i Fitnesscenteret i Bogense.

VALGFAG

Valgfagene du kan vælge imellem er kreative fag, motionsfag, håndværksmæssige fag eller fag inden for outdoor-området.
Læs meget mere om de valgfag vi tilbyder på Nordfyns Højskole.

PERSONLIG UDVIKLING

Et sundt liv er ikke kun fysisk betinget, men i lige så høj grad psykisk betinget. Vi tror på en sund sjæl i et sundt legeme. Derfor er der også fokus på din personlige udvikling, når du går på Slankeskolen. Vi hjælper dig med at få fokus på dine vaner og mønstre og til at ændre din livsstil i en sundere retning både fysisk og psykisk.

HØJSKOLELIVET

Fællesskabet på Nordfyns højskole er vigtigt både på din linje og på højskolen som helhed. Ud over undervisning på linjen er der fællesaktiviteter og valgfag med elever fra andre linjer.
Om aftenen og i weekenden arrangeres der frivillige aktiviteter af lærere og elever som for eksempel filmaften, sangaften, smykkeværksted og fodboldkampe.

STUDIETUR

To gange om året er der studietur på ca. en uge. Turens indhold planlægges af lærerne i samråd med eleverne enten på linjen eller på tværs af linjerne.

TILSKUDSMULIGHEDER FOR UNGE UNDER 25 ÅR

Der er gode økonomiske tilskudsmuligheder for unge i alderen 17½ til 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Du kan få tilknyttet en mentor, der støtter dig i løbet af dit ophold på højskolen. Ring og forhør dig om dine muligheder.

Det kan du få ud af at gå på Slankeskolen:

  • Du får personlig kostvejledning hver uge af skolens diætist samt en grundig analyse af kropssammensætning med Tanita SC-330

  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor I har samme mål og kan støtte hinanden

  • Du får hjælp til at forstå, hvor dine dårlige vaner stammer fra og hvordan du kan skifte dem ud med nye sundere vaner

  • Få mulighed for en bedre kondi igennem de mange tilbud der er til motion, f.eks. svømning, fitness, crossfit og boldspil

  • Bliv bedre til at forstå kostsammensætning igennem praktisk madlavning

  • Lær nye kulturer at kende fra de andre linjer på Nordfyns Højskole

  • Du kommer væk fra den daglige rutine og får chancen for at starte på en frisk

  • Lær om din personlige forbrænding, og hvor mange kalorier du lige præcis har brug for

  • Få knyttet nye stærke venskaber

Læs slankehistorier fra tidligere elever

Nogle tidligere elever fra Slankeskolen på Nordfyns Højskole deler ud af deres oplevelser og erfaringer fra opholdet, og hvordan det har hjulpet dem videre med deres drømme *

Download brochure
Hent ansøgningsskema her
Bestil brochure her
Særlige muligheder for unge

Pris:

Dobbeltværelse pr. person: 1.300 kr./uge 
Tillæg for enkeltværelse: 300 kr./uge
Studietur (obligatorisk): 4.500 kr.
Materialer: 1.000 kr.
(Priserne dækker undervisning, kost og logi)

Terminer:

2017 2018

05. jan. – 28. jun. (25 uger)

05. jan. – 05. apr. (13 uger)

06. apr. – 28. jun. (12 uger)

10. aug. – 20. dec. (19 uger)

04. jan. – 28. mar. (12 uger)

04. jan. – 27. jun. (25 uger)

05. apr. – 27. jun. (12 uger)

Frasigelsesret: Vi garanterer ikke resultater som vist på siden. Dette er helt og holdent op til hvert enkelt individ at udrette. Resultater og udsagn vist på siden er data hentet fra pågældende personer. Før og efter billeder er fra tidligere elever, og resultater er ikke garanteret.