Gymnasie 2017-08-02T11:13:04+00:00

Gymnasie og Højskole

på samme tid

Gå på gymnasie og højskole samtidigt

Suppleringsfag på Nordfyns Gymnasium samtidigt med at du leger med og lærer om robotter på Nordfyns Højskole – er det noget for dig?

Har du skriftet interesser i dit gymnasieforløb, vil du i en mere teknisk retning? Har du ikke haft tid eller mulighed for at tage turbo-suppleringskursus i sommer? Er du dumpet eller ikke taget eksamen i fx matematik, A, fysik B eller kemi B?

Eller vil du satse på at komme ind på dit drømmestudie på kvote 2?

På Nordfyns Højskole har du mulighed for at kombinere suppleringsfag på Nordfyns Gymnasium i disse fag og samtidigt lære om robot på Nordfyns Højskole.

Der er bustransport imellem højskolen og gymnasiet og turen varer 10 minutter. På gymnasiet kommer du ind i eksisterende klasser og tager eksamen sammen med de øvrige kursister.

På højskolen kan du læse lektier og få hjælp. Derudover har du højskolen som social base og her kan du – foruden robot-faget – vælge imellem valgfag inden for sport, musik og kreative fag.

Det får du ud af forløbet

  • Et godt læringsrum med andre

  • Tid og ro til fordybelse i dine fag

  • Venskaber på tværs af nationaliteter

  • Spændende aktiviteter ved siden af studierne

  • Lektiecafé med hjælp til opgaver

  • Lækker mad lavet til dig, du skal kun tænke på dine fag

Du er ikke alene

Ved at gå på Nordfyns Højskole, har du en klar fordel frem for andre. Du er nemlig ikke alene med dine studier. På højskolen kan du altid finde en at spørge, eller være med i lektiegrupper. På den måde går læringen meget hurtigere og nemmere, og du er bedre rustet til eksamen og fremtiden.

Ikke kun lektier

Der foregår meget andet en lektier når du tager et ophold på Nordfyns Højskole. Du kan blandt andet deltage i forskellige valgfag, både idrætsfag, kreative fag og tekniske fag. Derudover er der også mange aktiviteter med koncerter, foredrag, ture ud af huset og få en oplevelse eller en tur til havet der kun ligger 2 km. fra skolen.

Robotter

Under forløbet har du mulighed for at lære alt om programmering af robotter, hvordan man bygger dem og hvilke muligheder der ligger i robotindustrien. En unik mulighed for viden du kan tage med dig videre i din karriere.

“Uddannelse er det mest magtfulde våben, du kan ændre verden med”

-Nelson Mandela

Pris:

Dobbeltværelse pr. person: 1.300 kr./uge 
Tillæg for enkeltværelse: 300 kr./uge
Studietur (obligatorisk): 4.500 kr.
Materialer: 1.000 kr.
(Priserne dækker undervisning, kost og logi)

Terminer

2017 2018
10. aug. – 20. dec. (19 uger) 04. jan. – 28. mar. (12 uger)

04. jan. – 27. jun. (25 uger)

05. apr. – 27. jun. (12 uger)