Patchwork uge 31

Patchwork uge 31 2018-05-28T12:49:29+00:00

Patchworkkursus uge 31

D. 29. juli – 4. august 2018

Ugen den 29/07 – 04/08 slutter vi vores uger med sommerpatchwork af med manér. Der er garanteret sommer- og patchworkstemning. Du kan på ugens patchworkursus vælge mellem 3 spor.

Sporene er: “Farveglad Patchwork” med Dorte Gjelstrup, “Japans Patchwork” med Sayoko Kawanokami og “”Kreativ Patchwork” med Grethe Hyltoft.

Du kan læse mere om hver enkelt spor herunder, tryk på det spor du vil læse om.

I tilmeldingen til kurset skal du angive hvilket spor du ønsker at følge.

 

Tryk på linket for at tilmelde dig kurset. Vi vil hurtigst muligt behandle din ansøgning og sende dig en mail en af de kommende dage.

Tilmeld dig her

Tag på højskole og nyd en hel uge med tid til fordybelse og leg med stoffer og farver.

Der sys på maskine, og vi arbejder med linealer og trykfødder i inch.

Dette kursus er til dig, der har erfaring med patchwork og som har lyst til at forfine teknikker, arbejde med farvesammensæt­ninger samt lege med stoffernes mønstre og figurer på en ny og fri måde.

UNDERVISNINGEN

På sporet vil der være mulighed for at sy quilts med forskellige sjove teknikker ud fra Dortes oplæg. Derudover er der mulighed for at lave mere individuelle artquilts ud fra fotos, som kursisterne selv medbringer.

I løbet af ugen vil der være morgensamling og højskoleaften, og vi tager på tur en eftermid­dag. Sideløbende med dette kursus er der andre korte kurser på skolen, så du møder også kursister fra andre hold til bl.a. måltiderne.  

MEDBRING

Medbring en nyrenset symaskine med instruktionsbog, stoppefod og den såkaldte patchwork­trykfod samt forlængerledning, strygejern, skæregrej og almindeligt sy- og tegnegrej.

Der vil blive udsendt en mere deltaljeret materialeliste i god tid inden kurset.

UNDERVISER

Dorte Gjelstrup har mange års erfaring med patchwork og quiltning. Hun har undervist på aftenskoler, i patchworkbutikker og i lokalgrupper de sidste 22 år. Dorte har deltaget i mange kurser med udenlandske undervisere rundt omkring i Europa, og har selv været kursusarrangør her i Danmark i forbindelse med besøg af den kendte amerikanske quilter Katie Pasquini Masopust og den japanske quilter Keiko Goke.

 Dorte er medlem af QQTextilkunst.  Dorte har haft quilte med på udstillinger i Japan, Canada, England, Ungarn, Frankrig, Tjekkiet og Sverige.

Læs mere om Dorte på:

www.dortegjelstrup.dk

Har du lyst til at lære japansk patchwork? Der skal prøves kræfter med de tre klassiske teknikker Hyakutoku, Senninbari og Sashiko. De har alle sit eget flotte udtryk og medrivende historie.

Der bliver med garanti nye og spændende udfordringer på dette spor.

Der er en dansk oversætter med hele ugen, så undervisningen kommer til at være på dansk.

Du kan se flere flotte billeder og videoer af Sayokos arbejde på hendes hjemmeside her: https://www.quilter-sayoko.com/

Sayoko har desuden kimonostof og japansk silke med, hvis du ønsker at købe disse specielle stoffer.

Den følgende tekst er Sayoko Kawanokamis egen tekst om de tre japanske teknikker:

There are three original patchwork techniques in Japan.

First, Hyakutoku. It derived from old way of making Kimono garment from many fabric remnants.  Every piece and stich represent the hope and prayer for the child’s health and happiness. 

Second, Senninbari. It was made during World War II as a protective charm for the soldiers going oversea.  Each women saw a red knot on cotton clothes and it required 1000 knots to fulfill the protection.  Mothers, grandmothers, waives, and sisters saw a knot with prayer for their loved ones.  When I quilt, I feel the same prayer.

Third, Sashiko stiches. It is a traditional and distinctive form of embroidery with running stiches typically in white thread on indigo-blue fabric.  Several layers of fabric are reinforced by stiches enhancing durability of the item. 

Hyakutoku, Senninbari, Sashiko and all other sewing techniques worldwide are nurtured in the days of scarcity to make most of what they have. By sewing tiny pieces together, people gave remnants a new role and reinforced them with extra stiches to fit their everyday life.

 

OBS! sporet er fyldt op. Hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste så send en mail til os på kontor@nordfyns.nu

Der arbejdes med individuelle opgaver.

Valg af teknik, beregning af materialer, farvevalg, quiltning og montering vil indgå.

Samlet vil der blive gennemgået maskinquiltning, og prøvesyninger vil blive udført.

Ekstraopgaver i form af små collager, broderier og monogrammer vil blive tilbudt.

Underviser

Grethe Hyltoft er uddannet på Håndarbejdets Fremmes seminarium med broderi som hovedfag. Hun har undervist i patchwork siden 1972 som højskolelærer, seminarielærer og som lærer i folkeoplysningen hos AOF, hvor hun stadig underviser. Grethe har været udstillingskoordinator på flere store udstillinger.

I løbet af ugen vil der være morgensamling, højskoleaften m.m.. Sideløbende med dette patchworkkursus er der andre korte kurser på skolen såsom miniaturekursus, så du møder også kursister fra andre hold til bl.a. måltiderne.

 

Indkvartering

Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser fordelt på stueplan og første sal nogle med bad og toilet på gangen og andre med eget bad og toilet.

I ansøgningsformularen  bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker. Har du ikke mulighed for at gå på trapper og gerne vil bo i stueplan, bedes du også anføre dette. 

 Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.

Pris

Værelse med eget bad og toilet

Dobbeltværelse: 4.300 kr.
Enkeltværelse: 5.150 kr.

Værelse med bad og toilet på gangen

Dobbeltværelse: 3.800 kr.
Enkeltværelse: 4.550 kr.

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

Tilmelding

Du bedes udfylde ansøgningsformularen via linket. Kort efter modtager du information vedrørende betaling og andre praktiske oplysninger. Ved tilmelding betales 1.000 kr. i depositum og det resterende betales senest 6 uger før kurset.

Ved afmelding af kurset tidligere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et administrationsgebyr på 500 kr.. Ved afmelding senere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb ikke.

Det er muligt at købe en afbestillingsforsikring ved Europæiske, der dækker afmelding af kurset ved akut sygdom og lignende. Vær opmærksom på at forsikringen skal tegnes senest samtidig med betaling af depositum. Kontakt Europæiske for nærmere information om vilkårene for forsikringen.

Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på kontor@nordfyns.nu

Tilmeld dig her