Patchwork med nye muligheder

///Patchwork med nye muligheder
Patchwork med nye muligheder2017-12-04T13:27:26+00:00

Patchwork med nye muligheder

04. november – 10. november 2018

Underviser: Pernille Ruskjær

Tryk på linket for at tilmelde dig kurset. Vi vil hurtigst muligt behandle din ansøgning og sende dig en mail en af de kommende dage.

Vores udbyder af tilmeldingsformularer har i øjeblikket en certifikatfejl. Du kan derfor opleve at få en advarselsside inden du kommer til tilmeldingen. Du kan dog roligt trykke dig videre til tilmelding. De arbejder på at rette fejlen

Tilmeld dig her

Velkommen til en skøn uge på NordFyns højskole, fyldt med kreativitet, stoffer, symaskine, latter, godt selskab og masser af patchwork.

Ugen vil indeholde undervisning i forskellige teknikker indenfor patchwork, hvor det bl.a. er muligt at sy tæpper, tasker, puder, en holder til skæreren eller måske en dekoration til en jakke.

Du har også mulighed for at fordybe dig i hexagonens mange muligheder, prøve nye teknikker i en samplerquilt, sy en taske til dine skæreplader, et etui til dine skærer, thehætte med rester fra din quilt, sy en taske med ”flettede” sekskanter, eller….. mulighederne er mange, og jeg vil medbringe de nyeste mønstre og ideer. Har du et projekt, du er kørt fast i, er du også velkommen til at medbringe det.

Egne mønstre og mønstre fra Speich Design medbringes.

Vi starter med at sy efter morgenmaden, og syer så længe vi lyster. Undervisningen vil primært være formiddag og eftermiddag, men det er muligt at sy døgnet rundt (det kan jo være svært at stoppe).

Hver dag vil der være et lille oplæg til ”den blå time”, hvor I har mulighed for at sy en lille teknik og høre mere om historien bag det.

Du skal medbringe symaskine, sygrej, stof, tøj, tandbørste og højt humør 😉

Mere specifik huskeliste sendes til alle deltagere før kursusstart.

Om underviseren

Pernille Ruskjær er uddannet professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling, med speciale i patchwork og kulturelformidling.

  • har de seneste 8 år undervist i forskellige patchworkteknikker på aftenskole og patchworkforeninger.
  • Har designet over 30 modeller for ”Hendes Verden” og ”Sally’s” og arbejdet freelance for magasinerne.
  • Arbejder til daglig i patchworkbutikken Speich Design, Lyngby
  • Har lavet en formidlings-video med patchwork, til den permanente tekstil udstilling på Design Museum Danmark

Se mere på Instagram : PernilleRuskjaer

eller på Facebook : P’s tekstile eksperimentarium

Patchwork af Pernille RuskjærPatchwork af Pernille ruskjær

Indkvartering

Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser fordelt på stueplan, alle med eget bad og toilet.
I ansøgningsformularen  bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker. 

 Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.

Pris

Værelse med eget bad og toilet
Dobbeltværelse: 4.300 kr
Enkeltværelse: 5.150 kr.

Prisen inkluderer undervisning, kost og indkvartering

Tilmelding

Du bedes udfylde ansøgningsformularen via linket. Kort efter modtager du information vedrørende betaling og andre praktiske oplysninger. Ved tilmelding betales 1.000 kr. i depositum og det resterende betales senest 6 uger før kurset.

Ved afmelding af kurset tidligere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et administrationsgebyr på 500 kr.. Ved afmelding senere end 6 uger før kursets start tilbagebetales det indbetalte beløb ikke.

Det er muligt at købe en afbestillingsforsikring ved Europæiske, der dækker afmelding af kurset ved akut sygdom og lignende. Vær opmærksom på at forsikringen skal tegnes senest samtidig med betaling af depositum. Kontakt Europæiske for nærmere information om vilkårene for forsikringen.

Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på kontor@nordfyns.nu

Tilmeld dig her