Fra ide til færdig quilt 2017-07-25T09:59:03+00:00

Fra ide til færdig quilt

D. 12/11 – 18/11 2017

Kreativ tråd

Tag på højskole og nyd en hel uge med tid til fordybelse og leg med stoffer og farver.

Dette kursus er til dig, der har lyst til at sy din helt egen individuelle artquilt ud fra fotos, som du selv medbringer.

Med udgangspunkt i et eller flere billeder, som kursisten selv medbringer, arbejdes med ideer og farveholdninger i skitsebøger til at starte med.

Ved hjælp af forskellige øvelser med blyant og farver læres motivet at kende og der tages stilling til, hvilken teknik, der skal anvendes. Herefter arbejdes der videre i stof og tråd og andre tekstile materialer med henblik på at sy en hel unik artquilt.

I løbet af ugen vil der være morgensamling og højskoleaften, og vi tager på tur en eftermiddag. Sideløbende med dette kursus er der andre korte kurser på skolen, så du møder også kursister fra andre hold bl.a. ved måltiderne.

OM UNDERVISEREN

Dorte Gjelstrup har mange års erfaring med patchwork og quiltning. Hun har undervist på aftenskoler, i patchworkbutikker og i lokalgrupper de sidste 22 år. Dorte har deltaget i mange kurser med udenlandske undervisere rundt omkring i Europa, og har selv været kursusarrangør her i Danmark i forbindelse med besøg af den kendte amerikanske quilter Katie Pasquini Masopust og den japanske quilter Keiko Goke.

Dorte er medlem af QQTextilkunst. Dorte har haft quilte med på udstillinger i Japan, Canada, England, Ungarn, Frankrig, Tjekkiet og Sverige.

Læs mere om Dorte på: www.dortegjelstrup.dk

Hent fra ide til færdig quilt brochure
hent tilmeldingsskema