Japans kronprins besøger Nordfyns Højskole

Home/Uncategorized/Japans kronprins besøger Nordfyns Højskole

Japans kronprins besøger Nordfyns Højskole

Japans kronprins besøger Nordfyns Højskole

Nordfyns Højskole får besøg af Naruhito, Japans kronprins, under hans besøg i Danmark. Japans kommende kejser, vil besøge højskolen mandag d. 19. juni 2017.

Under hans besøg, skal kronprinsen have en rundvisning af Mogens Godballe, forstander på Nordfyns Højskole, der vil fortælle om hvad Folkehøjskoler i Danmark tilbyder. Inden Naruhito forlader Nordfyns Højskole, skal han også tale med fem japanske elever om deres oplevelser på deres linjer – Den internationale linje, Global Future, og Social – og Sundhedslinjen.

Lederen af den japanske kursusafdeling, Momoyo Jørgensen, har haft kontakt med den japanske ambassade under planlægning og er med, til at tage imod kronprinsen på dagen.

Momoyo var inviteret til nytårskur hos den japanske ambassadør i København, hvor hun fortalte ambassadøren om Nordfyns Højskole og hvad de tilbyder japanere, der vil lære om den danske pædagogik og det danske sundhedsvæsen. Det resulterede i et besøg fra den japanske ambassadør på Nordfyns Højskole i marts 2017. Dette besøg er grunden til, at den kommende kejser, besøger Nordfyns Højskole under hans ophold i Danmark.

Stifteren af højskolen, Tadao Chiba, er en anerkendt mand i Japan, og en stor del af højskolens succes. Han vil også være til stede, når kronprins Naruhito er på besøg.

Kronprins Naruhito, den kommende kejsers besøg i Danmark

Kronprinsens besøg i Danmark markerer 150 år med diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark. Under besøget skal han, udover besøget på Nordfyns Højskole, blandt andet besøge Amalienborg, Kronborg, H.C Andersens Hus og vindmøllefabrikken Mhi Vestas. Tidligere på måneden besluttede Japans regering, at kejser Akihito kan få lov til at abdicere. Kronprins Naruhito bliver derfor den første kejser i Japan siden 1817, der er tiltrådt tronen ved, at den tidligere kejser abdicerer.

By | 2017-06-05T22:04:47+00:00 juni 5th, 2017|Uncategorized|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment